Robusthed og ros i dagens udfordringer når livet svært – handler dette blogindlæg rigtig meget om.
Robusthed handler om ros og at blive god til at klare dagens udfordringer, især når livet er svært. Er dit barn robust, hvilket man godt kan sige kræves i dagens Danmark, vil barnet unægtelig have nemmere ved at lære, træffe gode beslutninger, få sin natsøvn, være positiv og glad og holde stress og konflikter på afstand.
Vi ønsker alle for vores børn og unge, at de skal få et godt liv, hvor de med robusthed og ros klarer de daglige udfordringer, når livet er svært. Robusthed handler om at blive god til at klare livets udfordringer i stort og småt – udfordringer i forhold til andre mennesker – at klare opgaver, som er svære – at kunne holde fast i mål, der skal nås – at klare fristelser, som man ikke har godt af (og her tænker jeg særdeles alle de stoffer og piller, som florerer ude i rundt om skoler og ungdomsskoler).
Hjernen
Det hele foregår mellem mennesker og inde i vores tanker og følelser. Rigtig meget mellem vores to vigtige dele af hjernen – tænkehjernen og hjernens 112. Inde midt i hjernen ligger HJERNENS 112, som holder øje med alt, hvad der er farligt og ubehageligt. I forreste del sidder hjernen, som tænker fornuftigt, vores tænkehjerne. Utryghed, mobning, skældud og skyldfølelse aktiverer hjernens alarmcentral. Når alarmcentralen er aktiv, bliver der skruet ned for tænkehjernen, så det i stedet bliver tanker om psykisk og social overlevelse, som dominerer. Du kan blive vred, bange og trist, det bliver svært at tænke sig om, og det bliver endnu sværere at lære noget nyt. Det eneste man lærer, når man er i alarm, er at være på vagt i lignende situationer – man bliver ikke robust – tværtimod bliver man mere sårbar.
Den robuste hjerne
Heldigvis kan hjernen trænes, så den bliver mere robust. Udfordringerne skal hele tiden være passende, hverken for store eller for små – derved kan tænkehjernen kontrollere alarmcentralen, så den ikke aktiveres uden grund. For hver ny “forhindring” der klares, som var lidt svær, giver tænkehjernen besked til alarmcentralen om, at det var ikke så farligt endda, hvilket betyder, at barnet kan møde lignende forhindringer igen med større ro i sindet. I den ideelle verden skal barnet og den unge lære det som findes på næste trin i udviklingsstigen, men oftest er der et pres, som overstiger nærmeste udviklingstrin, og så går alarmcentralen igang. En meget uheldig proces er sat igang.
Et barn skal hver dag opleve ros, når noget lykkes. Det er lige så vigtigt at få ros og opmuntring for, at du øver dig i noget, som er svært. Derfor bør skolen fokusere på andet end kun karakterer. Det kan ikke nytte noget, at du kun får ros, når du laver en god karakter. For ikke så længe siden, var der en klasselærer, som huskede at rose sine elever for alt det andet, personligheden, kvaliteterne og alle de små ting i hverdagen, som de her børn gør. Det var så vigtig en historie om, hvordan du gør dine børn robuste og ikke kun dem med de gode karakterer. Selvværd og selvtillid kommer dog ikke kun af ros alene. Du udvikler først og fremmest selvværd og selvtillid ved at opdage, at der er noget, du kan klare.
Et ophidset barn, som bliver mødt af en rolig og forstående voksen, lærer at det ikke er farligt at være i en træls situation. Barnets alarmsystem lærer gradvist at holde sig i ro, barnets tænkehjerne holder sig vågen, så han kan tænke sig om, når udfordringen er løst. Min store datter på 28 år har en lille hidsigprop på snart 3 år, og jeg bliver til stadighed dybt imponeret, når hun snakker stille og roligt til ham midt i kaos og larm. Jeg kan kun håbe, at han møder samme forståelse, når han skal i skole. For har du et ophidset barn, som bliver mødt af en ophidset voksen, så bekræftes barnets alarmsystem i, at udfordringer er farlig – dit barn udvikler en vagtsomhed og følsomhed, og får svært ved at tænke sig fornuftigt om, når der er brug for det. At tåle andres – og egne følelser – uden at reagere med samme hidsighed – det er også robusthed – så måske os voksne også skal kigge på, om vi selv faktisk har fået udviklet den her vigtige robusthed for at kunne klare os optimalt i vores liv, og ikke mindst at kunne være i stand til at møde vores børn og unge med ro og overblik. At kunne hjælpe dem, når de lider, uden at vi nødvendigvis selv begynder at lide – for det hjælper i hverfald ikke vores børn. Jeg ser voksne forældre, som ikke kan være i sig selv, når børnene lider, og så er det altså et tegn på, at der er noget som skal bearbejdes ud af kroppen.
Robusthed handler også om at kunne tage imod kritik uden at gå i stykker, og om at udvikle sin egen kritiske sans (som på forunderlig vis er forsvundet ud af folkeskoleloven). Når vi, i stedet for skældud og nedgørelse, giver hinanden hensynsfuld og respektfuld kritik, er der en god chance for, at hjernens 112 holder sig i ro, så tænkehjernen kan bruge kritikken til at lære noget vigtigt.
Undgå kritik, skæld ud og straf. Ignorer i stedet den uønskede adfærd – med mindre selvfølgelig det handler om en farlig adfærd. Vær rolig:-) Ros og beløn istedet ønsket adfærd. Ros også for at barnet øver sig i det, som er svært, også selv om det ikke lige lykkes til at starte med. Jeg husker stadig en 1.klasse, som jeg for nogle år siden havde. Jeg havde læst en fantastisk bog og dyrkede den intenst. En meget urolig dreng hoppede rundt på stolen og ønskede så meget min opmærksomhed. Pigen lige ved siden af sad stille på sin stol. Jeg roste pigen til skyerne – og vupti – den urolige dreng satte sig ned og var i ro – og så fik han ros til skyerne og han slugte det i sig. Det er mange år siden, og jeg har gjort mange lignende handlinger i min tid som lærer, men lige den her episode står klart og tydeligt for mig. Han var et enestående eksempel på, at alt adfærd kan fremelskes på den helt rigtige måde uden skældud og kritik.
Det afgørende for os alle og afgørende for vores udvikling af robusthed, handler om at blive værdsat af andre, netop give ros, så livets udfordringer mestres når det er svært. Det er en alvorlig sag at blive holdt udenfor og behandlet som anderledes. Derfor er mobning meget farlig og er du forælder til et barn eller en ung, som bliver udsat for mobning, skal du handle med det samme. Jeg har en del børn i min klinik, som føler sig anderledes. Hvor synd er det lige. Det er sejt at være anderledes, men desværre ikke velanset og det er så synd. Vi har brug for forskellighed i en verden, hvor evnen til at samarbejde med meget forskellige mennesker får stigende betydning.
Læs mere om mit arbejde i mit forløb for børn og unge med lavt selvværd
Øvelse gør mester
Det meste af det vi lærer i livet, som børn og voksne, kræver øvelse. Robusthed handler også om at lære, at det er sjovt at øve sig og blive bedre til noget. På min yngste datters kommende efterskole er der et hold for de unge mennesker, som ikke kan spille fodbold, men bare synes det er sjovt. Hvor fantastisk er det lige! Der er plads til alle, og det er sejt at hoppe ud i noget – bare for sjov! Vi ønsker alle, at vores børn får succes – og en sikker vej til succes er at lære, at det er sjovt at øve sig. Men fingerne af fadet kære forældre – de unge bestemmer selv, hvad de vil øve sig i;-)
I øvelse gør mester skal vi huske på, at der er grænser for, hvor robuste vi hver især kan blive på forskellige livsområder. Vi skal udfordres i passende omfang for at udvikle robusthed, for hvis grænserne ikke respekteres, er der tale om overgreb, som kan føre til angst, mistrivsel og skolevægring, som vi oplever, som en stigende tendens i disse år. Alle mennesker har ret til at leve indenfor vilkår, rammer og krav, som man er i stand til at kunne klare. Hvorfor skal børn presses ud over deres grænser?
Hvor mange klasser/arbejdspladser emmer af robuste fællesskaber
Vi er sociale mennesker, som påvirker hinanden på godt og ondt. I vores små fællesskaber, hvor det er vigtigst for vores daglige trivsel, og ude i de store fællesskaber.
Derfor påvirkes hver enkelt af os af den robusthed eller mangel på samme, som der er i vores fællesskaber.
I et robust fællesskab er der:
- Fysisk og psykisk tryghed og sikkerhed – her er vi i stand til at tænke os om og vi befinder os ikke i mere eller mindre konstant kamp eller flugt tilstand.
- Ytringsfrihed og åbenhed – ingen kigger skævt på dig, fordi du siger din mening
- Gode måder at håndtere uenigheder og konflikter. Demokrati er en civiliseret måde at være uenig på.
- En høj grad af tolerance – forskellighed ses som en styrke og ikke som noget farligt eller mærkeligt.
- En høj grad af lighed.
Jeg sidder og bliver lidt ked af det, for min yngste datter går pt i en klasse, hvor ingen af de her punkter findes. Hun er heldigvis så robust, så hun kan overleve i det, men helt ærligt, hvorfor skal en ung pige overleve – i stedet for at leve? Robusthed og ros må være en selvfølge, specielt ved store udfordringer og når livet er svært.
Min anden sidste skole havde heller ikke et robust fællesskab. Der blev kigget skævt til lærere. Skolelederen var en tikkende bombe, jeg var altid i en konstant flugt tilstand. Der var bestemt ikke demokrati. Forskellighed blev der kigget ned på. Ingen tolerance. Hold da op hvor er jeg glad for, at jeg ikke er på den skole mere. Jeg havde de dejligste børn på skolen, og her var grunden til at jeg blev så længe. Prøv at spørge dig selv hvordan din arbejdsplads er – eller hvordan din datters/søns skoleklasse er – og mærk så efter i din krop, om den rent faktisk har det godt, eller om kroppen er blevet vant til at være i en overlevelse. På den lange bane er det ikke sundt, men vi er så fantastiske væsner, at vi kan omstille os og være i stort set alt – lige indtil vi kollapser, fordi vi ikke har mærket vores krop.
En rigtig god ide til dit barn eller din teenager
Forklar dit barn om hjernens 112. Lad dit barn tegne / bygge sin egen 112 – som han/hun forestiller sig det er inde i hovedet. Snak om hvornår 112 går igang – på godt og ondt – og stimuler dit barn til selv at få ideer til, hvad der kan være godt at gøre, når alarmen går i gang. De fleste børn kan mærke det et sted i kroppen, hvis vi lige gør opmærksom på hvor det mærkes. Det giver dit barn en forståelse og det giver mulige handlemuligheder over en vigtig del af det indre liv.
- Find en person, som dit barn er tryg ved, så der altid er mulighed for at trække sig.
- Skab fysisk afstand til situationen, gå væk – gå ud – få motion og frisk luft
- Tænk på situationer, du kender, hvor du løste et lignende problem eller tænk på noget andet brugbart.
- Snak højt med dig selv indeni. Gentag et ord eller en sætning, som er dybt beroligende for dig.
Gå efter robusthed og ros, både når det handler om dig selv og dine børn – hjælp jer med at være bevidst i dagens udfordringer, når livet er svært