Jeg ved faktisk ikke, hvem jeg skal stemme på ved kommunalvalget i Næstved.
For ærligt talt – hvem i byrådet kæmper reelt for menneskene? Menneskelighed, nærvær og ordentlighed er vigtige ord, men de er forsvundet ud af Næstved.
Jeg ser en kommune, hvor vi igen og igen sparer dér, hvor det gør allermest ondt – på børn, på lærere, på ældre og på familier.
Vi hører selvfølgelig ikke meget om det, men hverdagen afslører alt.
Samtidig bruger vi millioner på projekter, som ingen almindelig borger har bedt om.
Jeg elsker at bo i Næstved.
Jeg flyttede hertil for 18 år siden – og jeg har aldrig fortrudt det.
Når Næstved Kommune bliver målt som en af de dårligste kommuner i hele Danmark, bliver jeg oprigtigt overrasket.
For står det virkelig så dårligt til?
Og ja – det må det jo gøre.
Jeg har ikke brug for det offentlige i min hverdag, så måske er det derfor, jeg ikke selv har mærket, hvor slemt det står til.
Men måske er det netop dér, hvor mennesker har brug for hjælp, at det går galt.
Der, hvor mennesker i nød har brug for gode mennesker omkring sig.
Det kan vi ikke være bekendt.
Kære politikere – der skal ske noget nyt i Næstved.
Lærerne knækker
Som tidligere skolelærer gør det mig ondt at se, hvordan lærerne i Næstved presses til det yderste.
De løber så stærkt, at mange forlader folkeskolen – ikke fordi de ikke elsker børnene, men fordi rammerne ikke længere gør det muligt at udføre arbejdet ordentligt.
Sygemeldinger hober sig op, og unge vikarer bliver sat ind på en ganske umulig opgave.
Der mangler hænder, tid og respekt for det faglige og menneskelige arbejde, de hver dag leverer.
Børnene presses – og bliver gjort til problemet
Jeg møder hver uge børn, der mistrives, fordi de ikke passer ind i kassen.
Når barnet reagerer, bliver det alt for ofte gjort til problemet – i stedet for at vi kigger på de rammer, det skal fungere i.
Der er flere diagnoser, flere underretninger og flere børn, der ikke magter hverdagen.
Det burde få alle alarmklokker til at ringe.
Og lige nu – op til valget – skriver mange politikere om børnene.
Men i mine øjne ligner det valgflæsk uden handling.
Forældrene står alene
Når et barn kæmper, kæmper familien med.
Men i stedet for støtte, oplever mange forældre at blive mødt med mistillid.
De bliver gjort forkerte, stillet til ansvar – og overlades ofte til sig selv i et system, der burde hjælpe.
Jeg hjælper hver dag forældre med at svare på mails fra kommunen.
Det er nemlig sjældent mails, hvor de tilbyder hjælp – men mails, hvor de presser forældrene til at få sendt barnet i skole.
Så mens et barn lider af skolevægring – ikke fordi hun vil blive hjemme, men fordi hun ikke kan gå i skole – skal hun også leve med pressede forældre.
Jeg har mange cases på min hjemmeside om børn og forældre, jeg har hjulpet.
Og jeg oplever jævnligt, at en afdelingsleder fra en skole i Næstved ringer mig op og truer mig.
Det fortæller noget om, hvor svært det er at stå ved, at der faktisk er et problem.
Men hvorfor må ingen vide, hvad der foregår?
Jeg udstiller ingen. Jeg fortæller blot om børn, der har haft det svært – og som nu trives igen.
De ældre betaler prisen
Også på ældreområdet er det mennesker, der betaler prisen for besparelserne.
For nylig skulle der spares 15 millioner kroner i Næstved – nærmest fra den ene dag til den anden.
Det betyder færre hænder, mindre tid og medarbejdere, der løber hurtigere end nogensinde.
De gør det med hjertet, men man kan ikke løbe for evigt uden at falde.
Og skylder vi ikke vores ældre mennesker at passe godt på dem?
En dag bliver vi selv de samme ældre – måske endda på plejehjem.
Hvordan ser fremtiden så ud, hvis udviklingen fortsætter?
Et hotel – og et parkeringshus
Og imens der spares på mennesker, er der planer om et nyt højt hotel midt i byen – et discount-hotel uden betjening.
Et projekt, mange borgere slet ikke ønsker, men som et enigt byråd alligevel vælger.
Det bliver dyrt.
For Næstveds borgere skal betale 65 millioner kroner for et nyt parkeringshus, som skal anlægges for at projektet kan lade sig gøre.
Jeg har svært ved at forstå prioriteringen, når man samtidig lukker varme hænder ned og har en kommune fyldt med børn i mistrivsel.
Jeg siger ikke, at det er let at styre en kommune.
Men jeg siger, at prioriteringer afslører værdier.
Og jeg drømmer om et Næstved, hvor menneskelighed, nærvær og ordentlighed igen får førstepladsen:
💛 Hvor vi tør investere i børn, ikke beton.
💛 Hvor lærerne bliver i skolen, fordi de bliver behandlet ordentligt.
💛 Hvor ældre mødes med tid, omsorg og varme hænder.
💛 Hvor forældre og familier bliver set – ikke dømt.
Jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på.
Men jeg ved, hvad jeg stemmer for.
Menneskelighed.
Nærvær.
Ordentlighed.
I Næstved Kommune.
Forældrerådgivning i Næstved
Hvis du som forælder står midt i alt det svære, kan du læse mere om min forældrerådgivning her
