De sidste mange år har folkeskolen fået tilført færre og færre midler til at drive skole. De sidste 10 år er der lukket 500 folkeskoler i hele landet. Specielt lukker mange landsbyskoler. Økonomien ude på skolerne er stram og samtidig har skiftende regeringer insisteret på elevplaner og måltal i et forsøg på at hæve fagligheden.
Flere og flere forældre sender deres børn på privatskole. Er vi ved at sige farvel til vores danske folkeskole?
Bekymringen for folkeskolen
En bekymrende udvikling som har stået på i efterhånden meget lang tid, mens der bare er blevet set på.
Hvad skal den danske folkeskole i vores samfund?
For det første skal folkeskolen give eleverne færdigheder og kompetencer, som de skal bruge videre ud i livet. Folkeskolen skal også danne eleverne. Den skal åbne verden for dem gennem fagene og undervisningen. Særligt det her med at åbne verden for eleverne gennem fagene og undervisningen er under pres i dag. Det kræver rigtig meget – og det kræver tid til fordybelse – og det har hverken lærere eller elever tid til.
Tegnene på at folkeskolen er under pres
Hele den del af folkeskolen, hvor vi skal have fællesskab og være sammen og knytte os til hinanden på tværs af familier og økonomiske skel, er under opløsning. Det kan vi se, når flere og flere elever ikke har det så godt og ikke alle får nogle gode relationer til kammerater.
Folkeskolen i 90’erne
I 90’erne var der tid. Tid til fordybelse og muligheder for at variere undervisningen. Det gjorde at eleverne oplevede, at skolen kommer tættere på dem. Selvfølgelig ikke for alle elever. Der var færre krav til folkeskolen fra politisk side, og dermed også en større tillid til, at folkeskolen kunne løse de forskellige udfordringer der kom.
Pisa chok i 2001
I 2001 lider politikernes tillid til folkeskolen et knæk. Det såkaldte Pisa chok rammer som en hammer. OECD’s undersøgelse viser at 9.klasse elevers færdigheder i læsning, matematik og natur fag i folkeskolen ligger lavt. Danmark var placeret lavere end man som politisk hold forventede. Ud af 31 lande havner de danske elever på en 16.plads i læsefærdigheder og helt nede som nr. 22 i naturfag.
Det kom som et chok, at nu havde man brugt så mange penge på folkeskolen og så gik det så dårligt. Man troede at man havde en god og kreativ folkeskolen, som fungere og sendte dygtige elever ud i livet. Det man glemte at tage højde for var, at man ikke kan sammenligne Danmarks skolesystem med andre landes skolesystemer fordi de var – og er så forskellige.
Pisa chokket ændrer blikket på folkeskolen
Politikerne begynder at stille nogle flere krav til folkeskolen. Friheden begyndte langsomt at forsvinde. Kravene blev flere og snævre. Lærernes og skolernes råderum blev formindsket. Alle skoleelever skal nu testes løbende. I 2006 indfører man elevplaner, så lærerne skal nu evaluere, hvordan det går med elevernes færdigheder, og skal kunne vise det overfor forældrene. I 2010 får vi de obligatoriske nationale test. Der begynder at komme flere krav og mål til folkeskolen. Også redskaber til at sammenligne skoler i Danmark.
Hvordan påvirker elevplaner og nationale test folkeskolen?
Folkeskolen bliver mere ensporet. Den bliver mere rettet henimod, at eleverne skal udstyres med konkrete færdigheder, men de andre sider af skolen, fx det med at have nogle faglige fælleskaber og det at understøtte elevernes dannelse bliver presset, fordi der sideløbende begynder at komme færre penge til folkeskolen.
Selvom man er en dygtig lærer og veluddannet bliver man presset på undervisningen og man føler at noget af den faglige frihed forsvinder sammen med det faglige fællesskab med eleverne.
Individuelle elevplaner, forældre der ringer på alle tidspunkter af døgnet, spareknive, tiltag, opgaver og krav. Folkeskolelærere føler sig trængt op i en krog og sygemeldinger på stress stiger så småt.
Hvis presset er for stort. Hvis rammerne er for dårlige, kan selv den dygtigste lærer bukke under og miste gejsten. Hvis man ikke har den fornødne tid til at tage sig af nogle af de elever, som er udfordret, bliver det surt at være lærer.
Folkeskolereformen
På den eneste side skal der skabes et stærkt nordisk værdigrundlag. Samtidig var ambitionen også at løfte elevernes faglige niveau. Særligt ressource svage elever. Nu skulle nye elementer ind i skoledagen. Mere krop og bevægelse. Stærkere lærer og pædagog samarbejde. Skolen skulle åbne sig op for det lokale samfund. Lokal samfundet og foreningslivet skulle inddrages. Og så flere timer i bestemte fag – forsøget på at eleverne skulle lære mere gennem de flere timer.
I praksis går det ikke
På papiret er det rigtig godt. Men samtidig skal det gøres for færre penge og man vil gerne have lærerne til at undervise mere. Lærernes daværende arbejdstidsregler opsiges og det ender med en lookout i 2013. Samtidig med at man gerne vil have et fagligt løft af eleverne, skaber regeringen en konflikt med lige præcis dem, som skal løfte opgaven. Det hele blev ret giftigt. Lærerne var negative og der var brok. Personlig måtte jeg søge væk fra folkeskolen for en stund, for jeg kunne ikke alt det negativitet.
Et endnu større pres – igen
Folkeskolen kom under et endnu større pres. Færre unge vælger ikke at læse til lærer, og flere steder kniber det med at ansætte uddannede lærere, da flere lærere har søgt væk fra folkeskolen. Kvaliteten daler. Det viser sig at folkeskolen bredt set, ikke kan understøtte elevernes faglighed. Enten er den stagneret eller den går tilbage i nogen fag. Folkeskolen har problemer med at inkludere alle elever.
Flugt fra folkeskolen
Flere og flere forældre dropper helt folkeskolen. I dag er det op mod 20% af børn, som går i en privatskole. Mange privatskoler tilbyder det, som folkeskolen tidligere kunne. Fx morgensang. De nære landsby skoler.
Man vil gerne folkeskolen, men forældre ser, at trods dygtige lærere, så er folkeskolen ikke i stand til at løse opgaverne. Folkeskolen mister nogle elever. Folkeskolen mister nogle penge og tit er det de ressourcestærke forældre, som vælger folkeskolen fra. En ond og negativ spiral. Eleverne får det dårlige og de lærere og pædagoger, som er på skolerne, mister motivationen for at lave god undervisning.
En bred folkeskole?
Hvis udviklingen fortsætter, som vi ser det nu, er det ikke sikkert, at vi har en bred folkeskole i fremtiden. Så har vi forskellige skoler med forskellige elever, og netop ikke mere den skole, hvor forskellige elever er sammen, og det er en alt for trist og sørgelig udvikling. En udvikling skabt af regeringen og dens mistillid til lærere.
Vil vi have et skolesystem, hvor vi har flere forskellige skolesystemer? Mange privilegerede familier med børn på privatskoler, og så elever fra nogle af de udfordrede familier på folkeskolen. Er det sådan vores fremtidige skolesystem skal se ud?