Der er noget, der rører sig i Danmark lige nu. Hvis man følger lidt med i nyhederne, så lyder det umiddelbart positivt: Kommunerne får mere frihed. Mindre bureaukrati. Mere tillid. Men denne spareøvelse gør, at børnene betaler prisen.
Når “frihed” bliver en forklædt spareøvelse – og børnene betaler prisen
Men lad os være ærlige. Det her er ikke en gave. Langt fra.
Det er en forklædt spareøvelse – og den kommer til at koste – Ikke bare penge – Men mennesker, og børnene betaler prisen – igen.
De nye “frikommuneforsøg” lyder som en gave. Men det er reelt en grim spareplan, der rammer de svageste børn først. Og de voksne, som skulle have hjulpet dem. For hvor hurtigt skal de tilbageværende voksne nu til at løbe. Hvor meget kan man forlange af et menneske? I hverfald hvis det menneske skal have overskud til at hjælpe andre mennesker, som kommer i nød og ønsker hjælp.
Børnene rammes først og hårdest
Det er børnene, det går ud over. Særligt de sårbare børn.
De børn, som i forvejen kæmper med uro, angst, utryghed og ensomhed.
De børn, som har brug for støtte, systematisk opfølgning, voksne der ser dem, og som ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret.
Når man fjerner regler og krav, fjerner man også en del af det, der beskytter børnene.
Og når man samtidig skærer i ressourcer, personale og tilbud, så er det ikke længere en “forenkling.”
Det er en nedrivning af det, der skulle have båret børnene.
Utryghed breder sig – også til de voksne
Det er ikke kun børnene, der mærker konsekvenserne.
Jeg taler med forældre og fagpersoner hver eneste uge, som er nervøse, urolige, på vej til at miste deres job eller allerede er blevet fyret.
Der er usikkerhed i skolerne, på PPR, i klubberne, i socialforvaltningen.
Og ved I hvad?
Børn mærker det.
De fornemmer, når de voksne ikke har ro og retning.
De opfanger tvivlen, frygten og frustrationen.
Og så bliver de selv mere urolige. Mere usikre. Mere alene.
Vi skylder børnene noget bedre
Det, der hjælper børn i mistrivsel, er ikke “mindre dokumentation.”
Det er nærvær. Tryghed. Tid. Sammenhæng.
Det er voksne, der har overskud, ansvar og adgang til den rette støtte – uden at skulle kæmpe for det i systemet.
Vi kan ikke spare os ud af mistrivsel.
Vi kan ikke sætte børn fri ved at lade dem i stikken.
Så kære politikere – hvis I virkelig vil gøre noget for børnene:
Lyt til dem, der står midt i det.
Styrk dem, der arbejder med børnene.
Og husk: Frihed uden ressourcer er ikke frihed. Det er opgivelse. Og en dag kommer vi alle sammen til at betale prisen for den her massive spareøvelse.
Heldigvis hjælper jeg rigtig mange børn i mit SOS forløb
Tænk hvis børn blev til “noget”, som mennesker med for mange penge, ville investere i. Det siger jeg tit til Michael. Hvor finder jeg nogen pengestærke mennesker, som vil investere i nogen af alle Danmarks fattige børn, og give dem mit SOS forløb, så børnene her også får en chance for at erobre verden med alle deres kvaliteter. For de børn bliver nu endnu mere tabt med Danmarks skjulte spareøvelse.
✅ Call-to-action
Hvis du læser med og har mulighed for at støtte et barn i mistrivsel med et SOS-forløb – så ræk ud.
Jeg drømmer om at skabe en lille pulje, hvor private mennesker, fonde eller virksomheder kan “investere” i børn, der har allermest brug for det. For det er lige præcis børnene, som skal passe os voksne, når vi bliver gamle.
