Og hvordan tackler du dit barns vrede og temperament? Eller din teenagers vrede? Vi tackler vores vrede på vidt forskellig måde. Et lille barn græder. Et børnehavebarn viser sin vrede ved at blive hidsig. Et skolebarn har allerede vidt forskellig måde at udtrykke sin vrede. En teenager har også forskellig måde at tackle sin vrede på, og som voksen er vi blevet vidt forskellige.

Hvad er vrede?

Vrede og er faktisk en normal og sund følelse. Alle mennesker fødes med anlæg for vrede og temperament. Vrede kan være lige netop det skud af energi, som gør at vi handler på noget, som der skal handles på. Vrede kan også udvikle sig problematisk mellem mennesker og udvikle sig uheldige situationer, som nabofejder eller hustruvold.

Når kroppen kommer i alarmberedskab

Vrede sætter kroppen i alarmberedskab. Langt de fleste mennesker har så meget vrede i sin krop, at de kun bruger den ene hjernehalvdel; alarmberedskabet plejer jeg at kalde det til børnene i min klinik. For langt de fleste børns vedkommende, må vi starte med at lave øvelser for at sætte begge hjernehalvdele i kraft igen. Når vi kun bruger alarmberedskabet tvinges hjernen ind i bestemte tankemønstre og styrer vores adfærd i en retning, som ingen mening giver. Drenge der bliver udadreagerende. Piger der bliver indadvendte. De er fyldt med vrede og de skal have hjælp til at få vreden ud. Voksne bliver magtliderlige – stressede og i værste fald voldelige.

Hvorfor bliver jeg så vred?

Et spørgsmål jeg har stillet mig selv utallige gange tidligere i mit liv. For nogle år siden kunne jeg blive så vred, at jeg smed med ting. Ting som lige var inde for min rækkevidde. Også mens mine børn så på! Det er jeg godt nok ikke stolt af. Men i dag ved jeg hvorfor jeg blev så vred. Jeg havde alt for meget vrede i min krop fra min barndom, så den mindste lille gnist kunne få mig til at eksplodere. Det gjorde jeg nemlig ikke som ung pige. Jeg var en sød og stille pige, som gjorde alt det “rigtige” – eller alt det jeg kunne se, at andre forventede af mig. Og så måtte jeg faktisk ikke blive vred. Hvis jeg tillod mig at blive vred, blev jeg nevet af min mor. Det gjorde frygtelig ondt, så jeg blev rædselsslagen for at vise min vrede. Derfor blev den vendt indad, og er først blevet bearbejdet som voksen.

I dag kan intet hidse mig op

Alt den vrede i min krop har jeg arbejdet med. Hos psykologer. Under min Reiki-healings uddannelse. Og selvfølgelig under min uddannelse til traumeterapeut. Jeg kan med næsten 100% sikkerhed sige, at jeg ikke har skyggen af vrede i min krop. Og sikke en befrielse det er. Jeg er nærmest lidt lalle glad hele tiden. Jeg ser alle de positive sider af alt. Når der er udfordringer – hvad der er rigeligt af med mine børn – søger jeg løsninger. Jeg siger tit til mine børn: “det løser vi – vi lærer af det og så løser vi det sammen”.

Undertrykkelse af vrede og temperament

Hvis du undertrykker og dermed forlænger din vrede, kan den sætte sig fysiologisk som sygdom i kroppen. Undersøgelser viser sammenhæng mellem stærk vredladenhed og og forøget risiko for blodpropper og hjerneblødninger. Vrede kan senere i livet sætte sig som forhøjet blodtryk. Også hos ellers sunde og raske mennesker. Undertrykkelse af vrede kan også føre til psykosomatisk sygdom eller stress. Mange mennesker med stress har undertrykt en vrede over lang tid.

Hvordan kan du komme af med alt den vrede?

Jeg har nogle punkter, som du måske kan afprøve. Enten en af gangen, eller også alle på en gang. De har virket for mig, sammen med traumeterapi, hvor jeg har fået forløst vreden i min krop.

  • Send et positivt lys ud på den, som du er vred på – istedet for at dolke ham. Gå kun efter bolden.
  • Det gælder altid om at opføre sig, så du kan være dig selv bekendt.
  • Hvis du kan, sig din konstruktive mening istedet for at hakke ham ned.
  • Spørg dig selv om det er fordi du vil have magt, at du vil bestemme, at det går galt.
  • Læg mærke til om det er bestemte situationer, som gør dig vred. Kan der ligge noget dybere, som er det samme som de nyere bestemte situationer.
  • Det handler meget om at få frigivet fastlåste følelser. For mig har det virket at sende “lys” til en bestemt situation, som jeg blev kontinuerligt vred over.
  • Gik det ikke lige – sig undskyld til dig selv og lov at du vil gøre alt for, at næste gang bliver bedre. Vi lærer hele tiden, og vi lærer faktisk mest, når vi begår fejl. Specielt hvis vi vil.
  • Taknemmelighed ved alt sender rigtig meget vrede ud af kroppen. Og taknemmelighed er så meget bedre for din krop end vrede er.

Vrede er en undertrykt følelse, som giver temperament. Jeg ser vrede som en kraftkilde til at sætte grænser og tilfredsstille behov. Det kan du, hvis du ikke har undertrykt din vrede i lang tid. Har du et naturligt forhold til vrede, vil du kunne bruge følelsen konstruktivt og fornuftigt.

Her kan du som voksen få hjælp til at bearbejde din vrede, som måske har udløst en stressreaktion hos dig.