Børn – typisk drenge med udadreagerende adfærd er en udfordring for folkeskolen. Langt de fleste skoler ved simpelthen ikke hvordan de skal hjælpe de børn. Og de skal hjælpes, for de skriger på hjælp. De ved det ikke selv, men de voksne bør vide det, og handle på det. Ikke bare ved at stemple dem ved at sende videre til PPR og herfra videre til en diagnose. Nej – se dem. Anerkend dem. Se dem som en rose, der er i gang med at visne.
Hvad er udadreagerende adfærd?
Den udadreagerende adfærd for børn og drenge kan beskrives som adfærd, der opleves aggressiv eller voldsomt af omgivelserne. Adfærden bryder med gældende regler for samfundet, og desværre er mange voksne meget hurtige til at sætte et stempel på et barn med udadreagerende adfærd. Det er meget forkert.
Hvorfor har børn / drenge en udadreagerende adfærd?
Børn og unge, der udviser udadreagerende adfærd, har typisk problemer med fx indlærings-vanskeligheder, vanskeligheder med at kontrollere impulser og følelser, lav selvfølelse og aggressivitet. Typisk er der flere drenge end piger, der udviser udadreagerende adfærd. I min verden er det også et barn med to hjernehalvdele, som ikke samarbejder. Et barn som bliver misforstået og ikke set og et barn, som kæmper med stress og angst.
Vi skal hjælpe børn / drenge med en udadreagerende adfærd
Med alderen bliver konflikterne voldsommere. Den unge knytter sig måske til en antisocial omgangskreds, er fraværende i skolen og kan blive involveret i kriminalitet eller misbrug. I værste fald selvfølgelig. Heldigvis er der stadig mange af børnene, som når at få hjælp.
Er dit barn begyndt at være voldelig overfor andre? Voldelig i skolen og voldelig hjemme, så er tiden inde til, at du skal handle nu. Dit barn skriger på hjælp. Har du en ide om hvorfor, skal du informere skole og andre om det. Hvis ikke din information bliver anerkendt, skal du skaffe hjælp. For så er dit barn overladt til sig selv, og det kan gøre hele situationen endnu værre.
En krop i kaos
Forestil dig at du er så meget ude af dig selv, at du ikke kan holde op med at græde, eller du vrisser og råber ad andre. At du synker hen i fortvivlelse eller føler at du er komplet udmattet. Din krop er fyldt med stress og du kan mærke den i alle led i kroppen. Du er hysterisk, kan ikke se klart og har ikke styr på noget. Du er på vej ind i en konfrontation eller helt ude af dig selv, fordi du allerede har været udsat for en konfrontation. SÅDAN HAR DIN DRENG DET, HVIS HAN HAR EN UDADREAGERENDE ADFÆRD. Han kan ikke sætte ord på. Han er nødt til at bruge sin krop. Han skriger på hjælp.
SOS trappen til trivsel
SOS trappen til trivsel hjælper drenge med en udadreagerende adfærd. Allerede første gang sætter vi ind med en bestemt energi-øvelse, som så mange drenge allerede har fået og fået glæde af. Fremgangsmåden har fået sit navn til ære for Wayne Gook, der var foregangsmand i udforskningen af bioenergistiske kraftfelter, og som har opfundet den fremgangsmåde, jeg præsenterer her i en lidt ændret form. Den er en hjælp til at skabe en følelse af, at der er orden i tingene, at du forstår den verden, som du står over for, og helt bogstaveligt kan sætte den ene fod foran den anden. Den fører stress hormonerne ud af kroppen på dig. Næsten med det samme begynder du at føle dig bedre i din krop.
Fremgangsmåden er en hjælp til bl.a.:
*At bringe orden i indre kaos
*At se tingene i et klarere perspektiv
*At kunne koncentrere sig bedre
*At kunne tænke klarere
*At blive bedre til at læse
Metoden er endda også effektiv til at behandle ordblindhed og stammen. Fremgangsmåden forbinder energikredsløbet på en måde, som muliggør en jævn strøm gennem kroppen. Metoden er også en hjælp i forbindelse med en lang række psykologiske problemer, herunder forvirring, tvangstanker og overdreven vrede.
En lille fyr fra Roskilde klinikken, som kravlede på væggene. Var en tikkende bombe i skolen og hjemme lærte at lave Wayne Cook, og ved næste session hos mig, fortalte han stolt, at han brugte metoden alle vegne – og lige pludselig var han blevet en “ny” dreng. Han kunne koncentrere sig. Skolen var undrende over hvad der var sket med ham, for nu skulle han ikke i specialklasse. Og hjemme brugte han metoden, så han ikke begyndte at skændes med sine søskende. Sikke en fantastisk og glædelig historie. Så lidt skal der til. Flere drenge har jeg haft igennem forløbet, og hver gang med fantastiske resultater. Kom ind i kampen du kære folkeskole. Drengene har brug for hjælp… Ikke et stempel eller diagnose.