En pige som i en længere periode har været bange for monstre om natten og følt sig alene i frikvartererne, oplever selvfølgelig søvnproblemer.
Pigen og moren vil gerne fortælle om deres oplevelse hos mig, men ikke med billede og navn, og det har jeg dyb respekt for. Så her kommer forløbet med en pige på 8 år.
Hvordan hjælper jeg mit barn med at sove?
Aller først skal vi have fundet ud af hvordan det hænger sammen. Hvad er udfordringen, når mørket falder? Her var det en oplevelse af “monstre” som kiggede frem bag døre. En angst for at de kommer efter en. Oplevelsen af monstre bliver til en angst for at sove. En angst for at lukke øjnene og overlade sig til uvished. Så er basis lagt til søvnproblemer og en lille pige, som ikke får sovet bliver bange og alene, når dagen starter.
Vores hjernehalvdele
En skræmt pige har oftest lukket af for den ene hjernehalvdel, og sådan var det også i dette tilfælde. Dette kan jeg hurtigt tjekke og det blev til opgaver, som målrettet virker til en optimering af hjernehalvdelene. Opgaver som laves hjemme hver dag, og det kan sagtens være en udfordring i en presset hverdag, men her gjorde de alligevel et rigtig godt stykke arbejde, så næste gang pigen kom hos mig, var hun nået meget længere. Dog var hun ikke i mål endnu og øvelserne fortsatte faktisk hele hendes periode hos mig.
Hvordan finder vi frem til problemerne?
Det gør vi meget hurtigt ved hjælp af tegninger. Pigen kunne meget hurtigt tegne det, som hun var bange for. De første gange var det monstrene, som fyldte meget. Det løste vi stille og roligt, men ikke nemt, for de havde været der i lang tid, så det tager også lang tid at slippe dem. At tro på at de virkelig ikke er der, når de i så lang tid har fyldt pigens hoved. Det er en proces, som ikke kan forceres, men skal have tid. Senere blev tegningerne til en pige, som stod alene og bange i frikvartererne og ikke havde nogen at lege med. En pige som troede, at alle de andre børn ikke kunne lide hende. Det fik vi også løst stille og roligt, og i løbet af forløbet kom pigen i gang med at lege med de andre børn, fordi hun med mere overskud fandt ud af, at børnene faktisk rigtig gerne ville lege med hende.
Dit indre barn
Moren til sin lille pige blev selv ramt af flere omgange, når hun oplevede hvad det var pigen kæmpede med. Når pigen tegnede sig selv – stå alene – blev moren ked af det. Når det viste sig, at moren ikke kan have tillid til andre mennesker, blev hun selvfølgelig også ked af det.
Når vi får børn sker der også noget med os selv. Vores børn er en “videreudvikling” af os, og vores udfordringer sendes videre til vores børn. Vi bliver konfronteret med vores egne gamle mønstre af uheldige overbevisninger, og når vi ser dem i vores børn, bliver vi hårdt ramt. Vi orker næsten ikke at vores børn skal have de problemer, men det er oftest fordi deres problemer rammer hårdt – lige ind i vores indre barn.
Hvordan hjælper du dit barn?
Du kan selv gøre rigtig meget for at hjælpe dine børn. Hvis vi selv får ryddet op i nogle af vores gamle udfordringer, vil vi automatisk hjælpe vores børn. Det lyder lidt skørt, men det er jo sådan, at vores børn bliver os – på godt og ondt. Vi vil helst sende en masse godt af sted til vores børn, og det gør vi også. Børnene får bare også alle vores gamle overbevisninger med, og det sker helt ubevidst. Men du kan altså starte med dig selv, og så se hvad der sker for dine børn.
Forældre vil gøre alt for at børnene skal have det godt, så de glemmer sig selv. I alle de år hvor børnene er små, sætter vi os selv til side, og gør alt for dem. Jeg har gjort det. Min store datter gør det nu. Men med den viden, som jeg i dag har, kan jeg se hvor vigtigt det er, at vi starter hos os selv.
Med traumeterapi når vi rigtig langt
Traumeterapi lyder noget lang håret. Det er det måske også, men det virker fuldstændig efter hensigten. Det lyder også som om det er hårdt, men det er det faktisk ikke. Vi kan ikke ændre vores gamle oplevelser, men vi kan ændre vores opfattelse og få vores gamle “echoer” ud af oplevelserne på en meget mere hensigtsmæssig måde. Du kan gå fra at ikke føle dig elsket til nu at føle dig elsket.
Traumeterapi i børnehøjde
Denne pige har fået forløst sine gamle traumer med monstre og børn som ikke vil lege med hende. Det er fuldstændig harmløst arbejde, så harmløst at det fortsætter hjemme, enten med mor eller bare med sig selv.
Vores krop er vores bedste ven
Hos mig kan “alt” ske. Nogle store børn kommer og synes, at vores arbejde indimellem godt kan være lidt mærkeligt. Det griner vi lidt af, og så snakker vi om, at det værste som kan ske, er, at det ikke virker. De mindre skolebørn har nemmere ved at kaste sig ud i arbejdet – der er ikke så mange hæmninger, som stopper dem. Her er det bare derudad. For de lidt større skolebørn skal jeg typisk forklare og overbevise, for her er der dannet lidt skeptisk og så de “pokkers” hæmninger. De skolebørn som kaster sig ud i arbejdet, når langt og får det så meget bedre – så hurtigt, at det er helt fantastisk og jeg selv kan blive overrasket over den forvandling, som sker med børnene over de 4 gange, som de er hos mig.
Børnene lærer at spørge sin krop til råds. Vores krop kender os aller bedst. Kroppen er din sikre vej til forståelse og hjælp. Når du sætter kroppen sammen med fx arbejdet med at ændre gamle overbevisninger fra “Jeg er ikke god nok” til “Jeg er god nok”, så har du et fantastisk redskab til at arbejde med. Til et få et lykkeligt liv. Et liv med overskud og glæde. Et liv hvor du kaster dig ud i nye ting, uden at tænke så meget over det.
Sådan får langt de fleste børn det, efter de har fulgt mit forløb, SOS trappen til trivsel. Mit arbejde er noget af det vigtigste, som jeg nogensinde har lavet. Og jeg kan heldigvis nå at hjælpe rigtig mange børn. Her gik vi fra søvnproblemer med følelsen af at være bange og alene, til en meget bedre søvn, og en stor lyst til livet.
Læs mere om mit arbejde med børnene her
En pige slippes løs
Vi startede med en bange pige, som var bange og stod meget alene og samtidig havde store søvnproblemer, til en pige som nu sover godt langt de fleste nætter. Stadig kan hun godt huske på monstrene, men det er nu de færreste nætter, at erindringen om dem dukker frem. Pigen leger nu også med klassekammeraterne. Hun elsker at tage på ture, og er ikke det mindste bange for nye ting og nye oplevelser. Pigen var ked af at hun nu ikke skulle se mig mere, men moren lover sin datter, at de altid kan komme og få lidt massage, som jeg også tilbyder i min klinik.
Livet går op og ned
Selvfølgelig går livet op og ned. Det gør livet for os alle sammen. Vi snakker bare ikke så meget om vores liv, når det går ned ad bakke. Det er ikke lige det vi poster på de sociale medier, men det er sådan for os alle. Turde os voksne vise vores børn, at vi også har hårde dage. At vi også kan have det rigtig svært i perioder, da ville børn og unge have nemmere ved at være i deres svære føleser. Vi er hele tiden rollemodeller, og det er okay at vise det hele af os – det er faktisk det bedste, vi kan gøre for vores børn. Når livet går ned ad bakke, vær i det og accepter det – og lær det du skal lære. I mens ser du frem mod bedre tider, med mere viden og bedre rustet til hverdagen, og til næste gang det går ned ad bakke.