Da vores Trine gik i 8.klasse kunne skolen ikke finde ud af at møde hende ordentligt. Derfor tog vi hende hjem. Det var bestemt ikke optimalt, men vi var ganske enkelt bange for, at skolen ville ødelægge hende. Jeg underviste selv Trine og vi fik Bella, så Trine ikke skulle være helt alene hver dag. Med Trines skolevægring kom også en underretning. Der blev kun sendt én underretning på os, for jeg var kampparat og krævede at de ændrede nogle ting i skolen, og det kunne det ikke, så der skete ikke mere. Dengang var det ikke så almindeligt med skolevægring. Jeg tror faktisk slet ikke der var et navn for det. I dag er det blevet kendt. Alle kender et barn med skolevægring. En meget trist udvikling.
Hvad er skolevægring?
Skolevægring er en modvilje over længere tid mod at gå i skole. Skolevægring resulterer i fravær, men adskiller sig fra almindeligt pjækkeri ved at være svært emotionelt belastende for den berørte. Skolevægring er utrolig hårdt både for barnet og for forældre. Det er ikke altid, at skole og omgivelser er imødekommende og forstående. Ofte får barn og forældre skylden for skolevægring og tit udmønter det sig i en underretning.
Hvad handler skolevægring egentlig om?
Ofte er det en sammensurium af årsager. Typisk har barnet været i mistrivsel i en længere periode, hvor det er blevet bygget ganske langsomt op. Barnet er måske udfordret i sin læring, socialt eller med en enkel ting som struktur og larm, og samlet set bliver barnet så presset, at det ikke magter at komme i skole.
Få hjælp hurtigst muligt
Jo længere et barn er væk fra skolen, jo sværere bliver det at vende tilbage. Uanset årsag til skolevægring gælder det om at få hjælp med det samme. Og i dag er det en god ide at bede om hjælp flere steder. I dag kan vi ikke regne med hurtig hjælp fra skole og kommune. Der er simpelthen for mange børn med udfordringer og for få penge til kompetent personale.
Systemet går i gang
Ofte er der en stor forsinkelse, når systemet endelig går i gang. Og jo længere der går uden indsats, desto værre bliver det. Når barnet først er væk fra skolen, og oplever en klar lindring fra det, der presser i skolen, er det meget svært at komme tilbage igen. Forældre skal vælge vejen. Hvor langt vil de gå for at hjælpe for enhver pris. Med en skolevægring kommer også en underretning, og den kan være meget forskellig afhængig af afsender. Bliver den sendt som en hjælp til en familie eller bliver den sendt som en straf?
Hvad gør du, hvis dit barn ikke vil i skole?
Skal du presse på og få barnet afsted? Hvis skolen siger, at du skal stoppe med at være en curling forælder, og sende dit barn afsted. Skal du så lytte, trods dit barn ikke vil? Jeg anbefaler aldrig, at man presser et barn, der ikke vil i skole. Der er altid en grund til, at barnet siger nej til skole. Det er ikke for sjovt. Der er ikke noget de hellere vil, end være sociale og med i et fællesskab. Du skal tage dit barns mistrivsel alvorligt og insistere på at få hjælp. Kommer hjælpen ikke meget, meget hurtig skal du selv søge den uden for det offentlige system.
En familie på overarbejde
Husk også at passe på dig selv, for du er på hårdt arbejde. Det er hårdt at se sit barn lide, og det er hårdt at være oppe imod systemet, hvis der er modstand her fra. Du skal både være projektleder, psykolog og behandler for dit barn, samtidig med at du også skal passe dit arbejde.
Søg læge
Søg læge så I ikke står alene med det hele. Får jeres læge til at lave en sygemelding på jeres barn. Når barnet har en sygemelding, får I fred fra skolen. Det kan også være en god ide at kontakte en sagsbehandler. Måske du kan få tabt arbejdsfortjeneste, hvis du har måttet være hjemme med dit barn eller skal hjem og være. En skolevægring der efterfølges af en underretning kan også bruges hos lægen.
Passer dit barn ind i kassen?
Det er meget sørgeligt, når der udelukkende bliver kigget på barnet i dag. Hvorfor kigger man ikke på alle de ting rundt om barnet? Kunne skolevægring have noget at gøre med, at barnet simpelthen er proppet ind i en kasse, som det umuligt kan mestre? Rigtig mange børn mestrer ikke de kasser, som de er placeret i. Det er vi nødt til at ændre. Det er ikke altid kun børnene, som er problemet. Som den sidste skolehjemsamtale med Steffis lærere, som siger at Steffi ligeså godt kan vænne sig til larm, for der vil også være larm på efterskolen! Sikke noget vrøvl. Jeg blev så provokeret. Steffi har siddet i en klasse i tre år og hørt på larm og skrig og skrål. Hun er ikke til det. Det er jeg heller ikke. Men hun har holdt ud og taget i skole stort set hver dag. Jeg er dybt imponeret over hende. Men det kunne lige så godt have godt galt, hvis ikke vi havde passet rigtig godt på hende.
Har du brug for hjælp til at tage nogle gode beslutninger for dig og din familie, kan du altid booke en tid hos mig. Du kan læse mere om sådan en tid her