Da skilsmissens konsekvenser med vrede, uro og lavt selvværd blev til indre ro og styrket selvværd
Skilsmisser kan sætte dybe spor i børns følelsesliv – og skilsmissens konsekvenser kan vise sig som både vrede, uro i kroppen og lavt selvværd. Det var også tilfældet for William, der kun er otte år, men allerede har oplevet to skilsmisser.
Misforstået bekymring og uro omkring diagnoser
William havde også store udfordringer i skolen. Han kunne ikke sidde stille på stolen. Blev hurtigt irriteret og snerrede ad andre børn. Hans uro i kroppen og voldsomme reaktioner blev fejltolket som tegn på ADHD, og skolen begyndte at overveje, om han skulle udredes.
Men Williams mor var i tvivl. Hun havde en fornemmelse af, at det ikke var det, det handlede om – og hun havde ret. I stedet handlede det om alle de oplevelser og følelser, William havde undertrykt. Skilsmissens konsekvenser sad fast i kroppen – og de kom ud som uro, vrede og lavt selvværd.
Lavt selvværd og følelsen af ikke at være god nok
Williams selvværd var helt i bund, da han startede i SOS-forløbet. Han troede ikke på, at han var noget værd – og kunne slet ikke tage imod ros. Når et barn oplever flere skilsmisser, kan lavt selvværd blive en følgesvend, og William var meget bevidst om, at han ikke havde det godt.
Terapi i børnehøjde: Når vrede og uro forløses kærligt
Gennem SOS-forløbet lavede vi fødselsforløsende terapi i børnehøjde for at løsne op for de oplevelser og følelser, der sad fast i kroppen.
Vi arbejdede bl.a. med:
- Situationer hvor andre havde råbt nej til William
- Skænderier mellem mor og hendes tidligere kæreste
- Følelsen af at være blevet løjet for
- Behovet for at andre skal have det godt før William
- Og til sidst: vreden over ikke at kunne tale med sin far
Vi brugte akupunktur for følelserne, billedsprog, tegninger, leg og ro i kroppen til at få det hele til at lande et sted, hvor William kunne forstå og slippe det.
Når et barn bærer på vrede og uro efter en skilsmisse
William blev ofte vred og rasende, især på sin far, når han ikke følte sig forstået. Han var frustreret over, at han ikke kan tale tyrkisk og ikke kunne tale ordentligt med sin far. Jeg fortalte William, at han med tiden ville kunne gå fra vrede og irritation over sin far til forståelse for, at far gør det så godt han kan. Herved letter raseriet, og det bliver nemmere at være sammen med sin far. Den proces sker i den følelsesforløsende terapi.
I samtalerne hos mig blev det tydeligt, at det ikke behøvede at være sproget, der var det vigtigste – men derimod kærligheden og netværket omkring ham. William har en stærk relation til sin mor, mormor og morfar, og det er dét, der skaber tryghed i hans hverdag lige nu.
Bachs Blomsterdråber som støtte til barnets nervesystem
William fik Bachs blomsterremedier, der blev sammensat efter hver samtale.
Han fik blandt andet dråber for:
- Skyld over forældrenes skilsmisse
- Lavt selvværd
- Uro og hyperaktivitet
- Følsomhed over for andres stemninger
- Vrede og raserianfald
Til sidst fik han også dråber for den sidste rest af uro, der sad tilbage i kroppen.
Et motiveret barn med mod på livet igen
William var meget bevidst om sine udfordringer – og han ville virkelig gerne slippe vreden og uroen. Han tog alle redskaberne til sig og arbejdede flittigt videre derhjemme. Hans motivation og mod har været en vigtig nøgle til den store forandring, han har været igennem.
Både han og mor er utroligt glade for, at de valgte at tage turen fra Nordsjælland til Næstved. Hver gang blev en hyggestund, hvor de glædede sig til at komme ned til mig – og det har været det hele værd. Ovenikøbet har redskaberne også haft effekt på lillebror, som også har fået det meget bedre derhjemme.
Kommer du med en af dine børn, “risikerer” du at få hjælp til alle dine børn derhjemme.
Skilsmissens konsekvenser behøver ikke vare ved
Sidste gang sagde William med et stort smil: “Jeg har fået det meget, meget bedre.”
Der er langt mindre uro i kroppen, han sover godt, og hans nye skole har taget så godt imod ham. Han er glad for lærerne, har fået nye venner – og oplever, at “alle bare er så søde.”
Mormor, der foreslog at tage kontakt til mig, kan også mærke roen. Og mor fortæller, at det er en kæmpe forandring, hun ser i sin søn. Skilsmissens konsekvenser – som vrede, uro og lavt selvværd – er blevet forløst, og William er nu en glad dreng med mod på livet.
William ligner på mange måder min egen søn Kristian, som også blev misforstået i skolens første år. Og jeg husker hvor svært det er at være mor, når andre voksne fortæller om alt det som ikke fungerer. Specielt når man ikke ser det hjemme, hvordan skal man så handle på det.
Det her er ikke en enkeltstående case. Jeg har mange – specielt drenge – som bliver misforstået på deres signaler.