Forældre til børn i psykisk mistrivsel kæmper alt for ofte alene. Og med store personlige konsekvenser af den kamp, som forældrene gennemgår. Ensomheden i kampen og de dybe konsekvenser for familier, er nogle af de gennemgående træk, som jeg oplever fra de forældre med børn, som konsulterer mig.

Pt har jeg en dreng i 7.kl, som render på gangene i timerne. Det startede helt tilbage i 2.kl. hvor han blev sendt ud for døren. Mere og mere af det, og til sidst har drengen lært at være tryg på gangen. Men han er ikke glad. Han er bagud fagligt, og føler sig dum, når han endelig er med i timerne. Lærerne møder ham nemlig ikke, hvor han er. Mor får dagligt negative mails om sin dreng, og samarbejdet mellem mor og skole er for længst væk. Mor og søn var psykisk udkørte, da de startede hos mig. Det har vi fået lavet om på.

Et vildspor

Vi er på vildspor, når vi ser på børns mistrivsel som noget, der bor i børnene. Et stigende antal børn bliver henvist til psykiatriske udredninger uden at kigge med kritiske øjne på de rammer, som vi byder dem. Rammerne og vilkårene i vores daginstitutioner og skoler er så pressede, at det for mange børn og unge har en negativ indvirkninger på deres mentale sundhed. Konsekvenserne heraf er en trivsels krise, som kun ser ud til at blive værre og værre.

Heldigvis møder jeg flere og flere forældre i min klinik, som nægter at sende sit barn igennem lange udredninger med henblik på diagnose. Det kræver enormt overskud at gå imod lærere og psykologer, men forældre ved nu engang bedst. De kommer i stedet til mig med deres børn, og her bliver børnene robuste og får selvværd, og så holder de til hverdagen i institution eller skole.

De reelle problemer ligger i omgivelserne

Alt for mange børn og unge er i en psykisk mistrivsel. En ventetid kun for at få en diagnose, og så først derefter igen ventetid på reel hjælp. For hver dag et barn i psykisk mistrivsel venter, er det for meget, for det bliver kun værre for hver dag, der går. Børn skal ikke kun have en diagnose. Børnenes mistrivsel skabes af omgivelserne, og disse skal have en diagnose. Mange børn rammes af stress. Mange børn kæmper en sej kamp mod et usundt præstationspres. Der er et stigende og bekymrende skolefravær. Mange bokser med tristhed og ængstelse, og når mistriveslen fortsætter resulterer det ofte i angst. Psykisk mistrivsel har været under opsejling i årevis.

Lærerne ude på skolerne kæmper også

Elever oplever lærere, som hele tiden er på vej videre til den næste time eller næste møde, fordi lærerne skal afvikle langt flere undervisningstimer end tidligere. Den uformelle snak lærer og elev imellem efter timen forsvinder. Eller eleven får ikke lige den uformelle snak om, at man føler sig udenfor i klassen. Når klassens lærere heller ikke har haft tilstrækkelig med forberedelsestid, betyder det, at børnene ikke bliver præsenteret for den spændende og varierede undervisning, som bliver tilpasset deres faglige niveau. Lærere begynder så småt at gå hjem med en klump i maven, over ikke at have gjort arbejdet godt nok. Lærere ender med at sige op. 18% af underviserne i folkeskolen har ikke nogen læreruddannelse, og i 2030 vil vi mangle mere end 26.000 pædagoger og lærere.

En ny undersøgelse peger på, at børns mistrivsel koster samfundet og forældre dyrt.

Konsekvenser som skilsmisse, problemer med at passe et arbejde, økonomiske vanskeligheder og skolefravær præger otte ud af ti familier med et barn med en psykiatrisk diagnose. Men forældre af børn med psykisk mistrivsel og deres børn er i høj grad overladt til sig selv.

Tre ud af fire forældre får ingen hjælp til at navigere i sundhedssystemet. Hver tredje forælder oplever, at situationen har påvirket dem økonomisk. Næsten halvdelen af forældrene har været psykisk påvirket af barnets situation og har udviklet en belastningsreaktion, og hver fjerde af forældrene bliver sygemeldt.

Det viser Psykiatrifondens undersøgelse blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser.

Så hvis du også har et barn i psykisk mistrivsel, så er du altså langt fra alene om at kæmpe. Og vi må nok “bare” begynde at acceptere, at det velfærdssamfund vi engang havde, det smuldrer og vi kan og bør ikke gå og vente på at systemet kommer os til hjælp. Vi må handle selv, og det er præcis hvad jeg gør, når jeg er gået selvstændigt med Stop og smil, netop for at hjælpe børn i mistrivsel.

Alle presser børnene

For mange forældre er det skamfuldt, at deres børn i psykisk mistrivsel ikke vil i skole. Så derfor presser de børnene alt for hårdt. Først bagefter kan de se det.

Som forældre til et barn i psykisk mistrivsel, kan man nemt opleve, at alle parter rundt om bordet sidder og kigger på en som en lidt vag forælder. En forælder, der burde sætte grænser. En forælder, der burde vise barnet, at det slet ikke er til diskussion ikke at komme i skole. Forældrene ved bordet til dialogmøderne bliver presset, og de går så hjem og lægger presset på sit barn.

Stop med at presse dit barn

Vi får intet ud af at presse børn. Børn vil gøre alt for at gøre de voksne tilfredse. Derfor har de kæmpet så lang tid, før de bukker under. De er bukket under, fordi de ikke kan mere. Lyt i stedet til dit barn, og tag kun hensyn hertil. Dit barn er meget sjældent den egentlig årsag til problemerne i skolen.

Læs her om hvordan jeg kan hjælpe dit barn tilbage i trivsel