Meget ofte hjælper jeg børn, som er udsat for mobning. Mobning i skolen, på de asociale medier, på snapchat og andre steder, hvor mobning er usynlig for lærerne. Under overfladen kan livet i skolegården være ødelæggende for et barn, som er udsat for mobning.

Er vi ikke snart ved at være trætte af at høre om mobning. Kan der virkelig siges noget nyt og interessant om det emne? For det er vel efterhånden ikke nogen nyhed, at mobning handler om relationer. Skiftet i synet på mobning fra fokus på enkeltindivider til fokus på kulturen kaldes ”den sociale vending”. Teorierne er knyttet til en skoles eller en klasses kultur og til de sociale processer og gruppe dynamikker, der udspiller sig her.

Til stadighed bliver jeg overrasket, når jeg hører børn fortælle om, hvad de oplever i skolen. Heldigvis får jeg hjulpet langt langt de fleste børn videre efter mobning.

Mobning i skolegården

Kender du “gris” – en “leg” i skolegården, hvor det handler om at overleve… Hvor de samme to-tre drenge ender med at skulle stå op af en mur, så andre drenge kan tyre bolde på dem.

Hvor længe kan en dreng holde til at få tyret bolde på sig hver frikvarter?

Sådan omkring to år – så er alt selvværd pillet ud af ham.

Her handler det om overlevelse. En hård drengegruppe har glemt alt om at være ordentlige sammen, og ledelsen på skolen har haft travlt med andre gøremål. Og lige præcis her er skolens og klassens kultur hård og ubarmhjertig. De “stærke” overlever, så det handler om at følge med, så man ikke selv er uheldig og blive udsat.

Mobning i skolegården fra det virkelige liv

Her er en historie fra det virkelige liv. En historie som har stået på nogle år, uden at lærere eller ledelse har handlet på legen. Hvad kan forældrene til drengen gøre, når ledelsen ikke formår at rejse sig fra stolen?

At handle på mobning kræver, at læreren ikke er stresset, at han eller hun kender klassen godt, at der ikke er for mange børn i klassen og at der ikke er for mange børn med særlige behov. Og vi må “bare” konstatere, at alt for mange lærere i dag er stresset.

Frikvarterer kan være ualmindelige hårde for børn. Pigen som altid er alene, og er ekskluderet af andre. Drengen som altid bliver råbt af på fodboldbanen. Børn som får altid får nej til at være med i en leg. Og en leg, som bliver voldsom, og har til hensigt at skamme ud og gøre ondt…

Skoleledelsens ansvar

Det er tydeligt, at der i gennem de seneste ti år er sket en ændring i forståelsen af mobning. Det handler ikke om onde børn, men om onde mønstre. Men det kan være svært at få øje på mønstre. Vi har erfaring med at se på individer, men det kan være svært at få øje på noget, der ligger mellem mennesker”

Ofte er det manglende tid, der gør, at lærerne kommer til at vælge uhensigtsmæssige løsninger på mobning. Mange lærere oplever at stå alene, når de har en mistanke om mobning. Der hvor personalet har viden om mobning, og skolen har strategi i forhold til en tydelig fremgangsmåde for, hvordan man griber det an, går det bedre”.

Hvad gør jeg, når mit barn bliver udsat for mobning

Tjek skoleledelsens ansvar. Har skolen rent faktisk en strategi, som beskriver en konkret fremgangsmåde for, hvad man gør, hvis man får mistanke om mobning. Er den overhovedet brugbar? Får dit barns klasselærer hjælp fra skoleledelsen? Tager de deres ansvar på sig?

Eller bliver dit barn udset som “problemet”? Så har hverken skoleledelse eller lærer styr på, hvordan de skal handle, og de er heller ikke interesseret. Du skal så vurdere, om du ønsker dit barn skal være i en kultur, hvor der hersker mobning.

Jeg har oplevet mobning med to af mine egne børn, og på begge skoler oplevede jeg, at skolen ikke havde tænkt sig at handle. De ville ikke se det. Så jeg tog mine børn ud. Begge gange handlede jeg for langsomt. Når jeg kigger tilbage, ville jeg ønske, at jeg havde taget dem ud med det samme.

På skolebørn her, kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis dit barn bliver mobbet