Ingen havde tænkt over, at en traumatisk oplevelse på et sygehus vil give nogen mén for Jonathan. Trods det faktum, at vi i dag bliver mere og mere opmærksomme på, at traumer kan forårsage fysiske problemer i kroppen, så blev det glemt her.
Uheldet i børnehaven
I børnehaven løb Jonathan en dag ind i en pæl, og slog hul i panden. En ganske almindelig dag og en sjov leg med de andre børn blev til en efterfølgende traumatisk oplevelse på sygehus. Forældre blev kontaktet og afsted det gik til hospitalet.
Mødet med sygehuset
Her blev Jonathan syet i panden, hvilket var nødvendigt, så gudske tak og lov, at vi har læger, som står parate. Jonathan var 4 år gammel, og skulle selvfølgelig have hjælp til at ligge stille. Far blev nødt til at holde sin søn fast, og en gasmaske blev sat over mund og næse, så han kunne blive bedøvet.
Jonathan tegner og fortæller om oplevelsen, som står klart og tydeligt for ham. Gasmasken gjorde, at han følte at han skulle kaste op, og han kunne ikke trække vejret. Samtidig var han overmandet af, at hans far holdt ham fast. Han er tydeligt påvirket af det, og følelserne fylder stadig i kroppen.
De fysiske symptomer starter
På et tidspunkt efter denne traumatisk oplevelse på et sygehus, begynder Jonathan at hoste. Først bare en gang imellem. En tør og hul hoste, som næsten bruger hele kroppen. Langsom bliver hosten mere og mere, og da far ringer til mig, hoster Jonathan stort set hele tiden, og har gjort det nogle år. Dag og nat. De har været til mange undersøgelser på Rigshospitalet, men Jonathan fejler ingenting. Overlægen mener at det nok kan være psykosomatisk, og råder forældrene til at få Jonathan på andre tanker…
Opstart på SOS forløbet
Forældrene kom til mig, fordi de havde fået anbefalet mig af venner, som også har været hos mig. Deres dreng fik hjælp til at komme fri af tics, og forældrene håbede nu, at jeg måske kunne hjælpe Jonathan af med hosten.
Forældrene kom nu ud på en rejse med Jonathan. Med øvelser og redskaber som langsomt, men sikkert gjorde Jonathan fri af hosten. Sidste gang hos mig hoster Jonathan ikke mere. Han er blevet fri, og hele hans lille krop har fået ro. De er begyndt at få nat søvn igen, fordi Jonathan heller ikke hoster om natten.
Vi har fået forløst den her traumatisk oplevelse på et sygehus. Den sad godt og grundigt fast i Jonathans følelsessystem. Chokket over mødet med sygehuset. Pælen og legen som satte det hele i gang, har fyldt alt for meget, og var en stor del af grunden til hosten.
Samtidig har hele familien lavet hjernetræning, og det vil de fortsætte med nu, selvom SOS forløbet er slut. Så stor gavn af hjernetræning har overvældet dem, og gjort beslutningen om at fortsætte med dem.
Jonathan hoster ikke mere. Det var hele målet. Jonathan trives i skolen, og forældrene er glade.