Når tanker skaber angst, er du kommet ind i en dårlig spiral, hvor det kan være alt for svært at komme ud af igen. Men det kan lade sig gøre. Jeg har stor succes med at hjælpe børn og unge mennesker med at få styr på tankerne, så de ikke sender angst igennem kroppen.

Hvorfor har min datter angst?

Når din datter eller søn bliver ramt af angst, er det oftest fordi, at de i mange år har været en pleaser og levet livet efter at gøre alle andre glade. Sådan er det jo tit, at vi bliver opdraget, og det er der intet galt i. Problemet kommer, når vi udelukkende bliver ydre styret og glemmer at tage hensyn til vores egne behov.

Afhængighed af andres anerkendelse

Jeg kan tit finde på at spørge den unge pige i sofastolen om, hvad der gør hende glad. Stort set altid – kan hun ikke svare. Hun ved det ikke. Hvis mor er med, spørger jeg hende – og hun ved det heller ikke… Som mor sender vi vores liv videre. Hvis vi mødre hele livet spurter derudad og gør alle andre glade, så viser vi vores døtre, at det er sådan vi skal være. Alle andres glæde bliver mere vigtig end vores egen. Derved bliver vi ydre styret. Vi bliver afhængige af andres anerkendelse og accept. Vores egne behov sættes i bageste række, og det kan desværre være vejen til angst. Sådan bliver vores børn også. Vores børn kopierer alt, hvad vi gør.

Hvis ikke vi bliver fyldt op med anerkendelse af andre omkring os, bliver vi usikre på os selv. Vi bliver i tvivl, om vi gør det godt nok. Om vi er gode nok. Om vi bliver accepteret, for den vi er. Hvis ikke vi bliver fyldt op fra de andre, må vi arbejde noget mere for det. Vi bliver perfektionister og et 7-tal i gymnasiet er ikke længere godt nok. Vi skal have 10 eller helst 12. Tøjet skal sidde perfekt. Makeup’en skal sidde helt som de andres piger. Vi er ude på et skråplan.

Hvordan kommer vi tilbage til vores eget selv?

Afhængig af hvor længe vi har været styret af andres anerkendelse, vil tiden selvfølgelig variere. Vi skal arbejde på at komme tilbage til vores egne behov. Vores egen accept. Finde ind i os selv, og finde alt det gode frem, som vi har gemt væk. Samtidig skal vi af med nogle af de små traumer, som vi har skabt på vores vej. Det kan lade sig gøre. Det sker for alle de børn og unge mennesker, som jeg arbejder med i klinikken. For de unge mennesker, som virkelig gerne vil have det bedre, kommer vi altid i mål.

Angst kommer oftest af dine egne tanker

Når det bliver synligt for børn og unge mennesker, at deres tanker skaber angst, er det lidt en øjenåbner for dem. Sådan har de aldrig tænkt før. Tankerne har været katastrofe tanker, som har fyldt det hele, så andre muligheder har ikke været et issue.

Eksempler på at angst skaber tanker

“I næste uge skal jeg på lejrtur og jeg er jo ikke god til at være væk”. Bare tankerne gør, at lejrturen vil gå galt. Lejrturen er ikke engang startet endnu, men den er dømt ude, for tankerne er igang med at ødelægge turen, allerede inden den er startet.

“Min mor siger at jeg skal gå i Netto og handle, og jeg kan jo ikke være sammen med mange mennesker”. Pigen er ikke nået ind i Netto. Hendes tanker om hvor galt det kan gå, skaber angst allerede ude i bilen.

“Hver gang jeg ikke ved, hvad der vil ske derind, kommer angsten som et lyn og banker mig ned i stolen”. Måske skal der faktisk ske noget godt derinde. Måske bliver det ret hyggeligt. Måske er de andre super søde. Men alt det er lige meget, for hos den her pige, for hendes tanker skaber angst, og de løber løbsk fra det øjeblik, hvor hun ved, hun skal noget, hun ikke ved hvad er.

Positive bekræftelser kan ændre kaos tanker

Sammen med børnene og de unge mennesker, hvor tanker skaber angst, laver vi tankekort. Kort som sender kaos tanker ud af hovedet. Hellere for mange end for lidt. Tankekort kan være alle vegne. I bukselommer. På vægge. På køleskabet. I bilen. Alle vegne hvor du hurtigt kan komme til dem. De skal bruges hver gang, tankerne sætter gang i angsten, for noget der kommer ud i fremtiden.

Hvis du ønsker at hjælpe dit barn fri af kaos tanker og angst, kig her på mit SOS forløb