At en dreng – her fra Vordingborg – skal kæmpe med sorg, chok, separationsangst og søvnbesvær på en gang, er da så godt som urimeligt. Bare 12 år og allerede oplevet svære udfordringer i sit korte liv.
Da C startede hos mig, var hans største ønske at kunne give slip på sin mor, og kunne sove i sin egen seng. Eller bare det at kunne sove hos sin bedste kammerat, ville være en kæmpe gave for ham.
Chok og sorg
De fleste af os kender måske et menneske, som har / har haft kræft. Som enten stadig lever i dag, eller som tabte livet til kræft. C oplevede en stor sorg med en moster, som i lang tid havde kræft. Som flyttede hjem til C og hans familie i kræftforløbet. Som langsomt blev dårligere og dårligere, og svandt ind til ingenting. Som til sidst overgav sig, og mistede liv til kræft. I mange måneder stod C på sidelinjen og var tilskuer til sin elskede mosters udfordringer. Dette chok og denne sorg medførte en separationsangst og et søvnbesvær, som C døjede med, indtil hans mor i Vordingborg fik anbefalet at tage C med til mig.
C har siden mosterens død sovet hos sin mor. Han er blevet angst for at miste sin mor og resten af familien. Derfor har han været underkastet sin krops traumer, og været afhængig af trangen til at være tæt på familien. Og vores krops psyke er nu engang indrettet sådan, at vores traumer vil næres. Derfor har C siden da oplevet andre komme til skade, og hvergang har han fået et chok, og blevet trigget.
C vil selvfølgelig hele sit liv leve med sin sorg over tabet af sin moster. Men chokket har vi fået forløst ved hjælp af mine metoder, og herved bliver det nemmere at være i at have sorgen med sig.
Separationsangst og søvnbesvær
Chok og sorg blev til separationsangst og søvnbesvær for C fra Vordingborg. For en dreng på 12 år er det ikke særlig cool at være afhængig af at sove hos mor, men det har været omstændighederne for C. Derfor var det også hans store ønske, da han startede hos mig. For at nå dertil, var det selvfølgelig nødvendig at få ryddet op i chok og traumer. Det har vi fået gjort. C og hans mor har været fantastiske at arbejde med. Det har også været medvirkende til, at C den sidste gang i SOS forløbet, kunne fortælle, at han nu har sovet i sin egen seng. Han har sovet en helt nat igennem, og andre nætter har han vågnet midt på natten, og derefter gået ind til sin mor.
C har slået hul på et kæmpe ønske. Han er kommet igang med at sove i sin egen seng. Den første gang er altid den sværeste, og med det sidste stykke arbejde i SOS forløbet, er C klar til at sove selv hver nat. Både mor og C er ovenud lykkelige. De har prøvet så meget andet, uden at det har lykkedes for C. Endelig var der noget der virkede.
Som C sagde til sin mor efter første omgang “Mor var det ikke lidt mærkeligt?” – “Jooo, men alt andet har ikke virket, så lad os se, om det netop er dette her der skal til” – og det var det lige netop:-)