Selvmordstanker og raserianfald var hverdag for Freja og hendes forældre for nogle måneder siden. Familien søgte hjælp hos kommunen, og tilbage kom svar om, at der tidligst kunne være hjælp at hente efter sommerferien. Derfor fandt de mig, og her har pigen fundet hjælp til at finde sig selv igen.
Corona-epidemien
Freja er en af de mange børn, som startede i skole under corona-epidemien. Masser af utryghed og regler om afstand og ekstrem hygiejne hænger ikke helt sammen med opstart i skole. Forældre er en stor brik i at få lov til at aflevere og overbringe sit barn. Det var ikke muligt under corona. Nogle børn klarede det fint. Andre børn havde det rigtig hårdt. Freja er en af dem, som havde det rigtig hårdt.
Freja er en forsigtig tryghedsøgende pige, som er tæt knyttet til sin mor. Under corona oplevede Freja at blive tvunget væk fra sin mor. En lærer hev fat i hende og mor vendte om og gik, i den tro at alt var godt og i orden. Freja blev bange og utryg og hverdagen blev svær, fordi hun ikke blev mødt der, hvor hun var i sin udvikling. Det har sat traumatiske erindringer i Frejas krop. Erindringer som hendes krop har kæmpet med de sidste tre år. Bliver erindringer ikke forløst vokser de og bliver store i kroppen.
Freja husker også tilbage på, at hun ofte har siddet i garderoben og været ked af det. Hun har tegnet sig selv i garderoben, og beskrevet følelser af afmagt og ensomhed.
Forløsning af traumer
Freja har arbejdet med forløsning af traumer i børnehøjde. Harmløse øvelser og opgaver som har hjulpet kroppen fri af de her ikke så gamle traumer. Freja havde også nogle uheldige overbevisninger med sig, som bl.a. ikke at være god nok til noget. Dem har vi arbejdet med, så Freja nu ved at hun er god nok og at hun simpelthen også er nået til, at hun accepterer sig selv, som hun er.
Freja oplever i dag færre raserianfald. Selv tandlæge er blevet meget nemmere og ikke så angst provokerende som før. Forældrene ser i dag en glad pige, som har fået mod på livet. Som elsker at lege og pjatte.
Så vi er gået fra en pige med selvmordstanker og raserianfald til en pige med glæde over livet og ro til at tackle udfordringer med fornuft.
Arbejde med de to hjernehalvdele
Da Freja startede hos mig, var det helt tydeligt, at hun kun brugte den ene hjernehalvdel. Herved er dit barn rigtig godt og grundigt på overarbejde med alt. Så første gang bestod udelukkende af arbejde med at få begge hjernehalvdele igang, og her kom der øvelser med hjem. Øvelser som Freja og hendes mor har lavet hver dag – og det har givet pote. Bare af at få rettet hjernehalvdelene op bliver så meget nemmere.
Frejas mor har fortalt lærerne i skolen, at hvis Freja lige pludselig sidder og lavet noget lidt “mærkeligt” så har det faktisk en årsag. Hun kan mærke at hun har brug for at lave øvelser, måske for at få ro på kroppen, måske for bedre at kunne koncentrere sig.
Den sidste gang Freja og hendes mor er hos mig, fortæller mor glædestrålende, at Freja har det så meget bedre. Hun er glad. Hun kan “snakke” med sin krop og hele tiden få vejledning i hvordan hun skal agere i forskellige situationer. Hun bruger øvelser hver gang hun har behov. Hun kan trække sig i skolen, når hun selv mærker at det er nødvendigt. Hun har fået lyst til livet igen – ingen selvmordstanker, og raserianfald er dalet til et minimum, som må kalkulere under et almindeligt temperament.
Et dejligt og konstruktivt forløb, hvor mor og Freja har arbejdet effektivt med de øvelser og redskaber, som jeg giver med hjem.