I vinterferien startede Frej i mit SOS forløb. En ordblind dreng, som helst vil have masser af computertid, for her er der rart at være.
Men også en dreng med en sund fritidsbeskæftigelse, hvor han ikke bliver dømt ude pga at være ordblind.
At være ordblind i dag er helt almindelig
Når dit barn bliver testet ordblind, betyder det i bund og grund, at bogstaverne hopper på linjen. At hjernen er upræcis og langsom, når den skal omsætte bogstaver til sproglige lyde. Dit barn er hverken dum, mærkelig eller syg. Tværtimod er dit barn helt og aldeles lige, som han skal være.
Desværre medfører det at være ordblind tit, at det kan være urimelig svært at være i skole. Langt de fleste skoler i dag er heldigvis på forkant, og har dygtige læsevejledere, som hjælper børnene. De resterende skoler mister ordblinde børn, fordi børnene ikke får den fornødne hjælp, som de bør have. Det kan medføre mobning og et lavt selvværd hos barnet.
Hjælp til hjernen
I min tid som skolelærer har jeg kendt – og brugt de redskaber, som jeg i dag bruger til børn i min klinik. Redskaber som hjælper hjernen til at arbejde optimalt. Vores hjernehalvdele samarbejder ikke altid optimalt, og det kan medføre besværligheder i hverdage. Fx at det kan være svært at lære at læse. Samtidig kan et manglende samsyn give udfordringer. Når jeg får et barn med ordblindhed, starter jeg altid med at arbejde med samsyn og hjernehalvdele. Og altid giver det mærkbare positive forandringer for barnet.
Dette har Frej også arbejdet med, og det skabte allerede efter første gang en bedring af hans trivsel. Han følte sig generelt mindre værd i forhold til klassekammerater, og det fik vi lavet om på. Frej fik trænet samsyn og hjernehalvdele, og vejen blev banet til mere tro på sig selv, fordi overskuddet steg markant.
Computertid
Frej ville gerne sidde bag computeren 24/7 og det skabte problemer for ham. Computertid var også en flugt fra hverdagen med udfordringer med at være ordblind. For meget computertid kan medføre en større grad af dårlig trivsel, og det var præcis hvad der skete med Frej. Jeg fortalte Frej hvordan det påvirker vores hjerne på lidt samme måde som et marathonløb påvirker kroppen. Frej ville derfor fordele 7 timers computertid på en uge, og denne lille ændring har også gjort en stor forskel for Frej og hans familie.
En dreng der nu hviler mere i sig selv
Frej er kommet af med gamle traumer. Drenge og medløbere, som siger grimme ting til ham. En Frej som tidligere har troet på alt. Gruppearbejde som har været svært, fordi han har følt sig dum. Men nu en forståelse af, at han ikke har en chance for at være med. For han har andre måder at arbejde på, og de bliver ikke medtaget eller husket.
Lærerne omkring Frej oplever nu en dreng, som hviler meget mere i sig selv.