Forventningerne til den kommende skolestart
Der er store forventninger til vores førskolebarn i skolestart:
det skal lære at læse, skrive og regne
det skal kunne sidde stille og høre efter i mange timer hver dag
det skal kunne koncentrere sig
det skal kunne samarbejde og
det skal kunne indgå i sociale situationer i både undervisningen og frikvartererne.
Det er meget for et barn på 6-7 år, og det er heller ikke altid det lykkes. Hvad er det, der går galt? Hvorfor? Og hvornår går det galt? Det er spørgsmål, som ikke er så ligetil at besvare, men det er synligt for enhver, at der er noget galt, når et barn ikke trives. Det kan være på et hvilket som helst tidspunkt, både for det lille førskolebarn i skolestart og selve skoleforløbet.
Børns reaktioner på skolestart og i skoleforløbet
Nogle børn reagerer med vrede og slår fra sig. De er afmægtige, befinder sig i en situation, de ikke magter og kender ikke andre løsninger end at slå og måske stikke af.
Andre børn lukker sig inde i sig selv, bliver kede af det og meget stille. De putter sig lidt og forsøger måske at undgå at blive set. Andre igen begynder at trøstespise.
Børn oplever alt for mange nederlag
Hvad skal man stille op med børn, som ikke trives og får det ene nederlag efter det andet?
Som voksne ved vi godt, hvad det betyder at lide nederlag. Det gør ondt, men ofte forsøger vi at glemme det, at skubbe det fra os. Et barn som oplever nederlag, føler det på samme måde, og ved gentagne nederlag gør det til sidst så ondt, at barnet giver op. Det gør for ondt at beskæftige sig med det, som gang på gang giver nederlag, fordi barnet ikke magter opgaven. Barnet vælger at lukke af for alt det, som påfører den intense smerte, og så er der lukket for læring.
Et barn der reagerer som ovenfor beskrevet, mister også sin selvtillid, nogle reagerer endda med hjælpeløshed. De kan ingenting. De bliver lette ofre for mobning eller medløbere, når der er optræk til ballade, for negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
Barnet er fyldt med negativt emotionelt stress, og det forhindrer barnet i at tænke klart, se klart og træffe valg og handle som et frit menneske. Vi kan hjælpe et førskolebarn til en bedre skolestart, hvis vi handler inden det begyndet at gå galt.
Hvad gør skolen?
Skolen indstiller til skolepsykologisk undersøgelse. Stadig flere og flere børn henvises, men til lang ventetid. I mellemliggende tid bliver barnets problemer ikke mindre, tværtimod. Et lille problem når at blive et stort problem.
Når endelig rapporten foreligger, afholdes der møder, og måske iværksættes forskellige tilbud til barnet. Alt det koster penge, og det har kommunerne ikke i vore dage. Der bliver sparet. Begyndelsen til en taber bliver en realitet.
Her bliver tabere til vindere
Her kommer jeg ind i billeder, for jeg kan hjælpe barnet med at komme af med sin følelsesmæssige stress. Det er nemlig nødvendigt for, at barnet igen er i stand til at lære effektivt.
Jeg bruger bla pædagogisk kinesiologi, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Barnet bliver hurtigere parat til at lære og kan også få det fulde udbytte af specialundervisning.
Det er fantastisk at se et stresset, trist og forsagt barn folde sig ud og strutte af livsglæde og livslyst. Det kan lade sig gøre, og jeg gør det i mine SOS forløb, hvor jeg også har indbygget pædagogisk kinesiologi.
Derfor har jeg idag endnu større fokus på, at vi skal have hjulpet det lille førskolebarn godt på vej til en god skolestart, så de netop ikke skal opleve alle de her nederlag. Det er så meget bedre at forebygge end at skulle brandslukke, og det er slet heller ikke i orden overfor børnene.