Når børn siger “jeg føler mig udenfor” eller “jeg kan ikke finde ud af det”. Eller endda den helt sikre, “ingen kan lide mig” så kan det være svært at vide, hvad man som forælder egentlig skal sige. Måske også fordi børnenes svære følelser også gør ondt på os. Og så får vi tit lyst til at fortælle børnene, hvorfor de slet ikke behøver at have det sådan, som de har det. I min klinik i Næstved hjælper jeg børn med angst og stress til at finde hjem til sit eget unikke fantastiske væsen. Børnene lærer at blive glad for sig selv. De lærer at de er helt, som de skal være og derfor forsvinder de bange tanker om at ingen kan lide dem.
Vi kommer med andre ord ofte til at vurdere deres følelser.
Vi siger det stik modsatte af dem. Så når ingen kan lide dem, siger vi, “de kan helt sikkert godt lide dig”. Og vi fortæller også lige, at vi elsker barnet højere end noget andet.
Når vi vurderer børns følelser og forsøger at overbevise dem om, at de ikke skal have det sådan, signalerer vi, at det vil være meget bedre, hvis de tænker lige som os. Og det kommer til at gøre deres oplevelse mindre værd, og børnene forkerte.
Svære og negative følelser er en naturlig del af livet.
Også for vores børn. De er hverken forkerte eller dårlige. De gør bestemt mere ondt end positive følelser, men de er ikke i sig selv skadelige. De er naturlige, og hvis vi tør vise vores børn det. Hvis vi tør normalisere dem og vise, at de er en naturlig ting hos os alle, så bliver det nemmere for vores børn at rumme de svære følelser.
Hvordan står det til ude i folkeskolen?
For et stykke tid siden læste jeg, at der er 70.000 almindelige danske folkeskoleelever, som trives så dårligt i skolen, at de har over en måneds fravær om året. Af dem fortæller en 1/4, at de sjældent har lyst til at komme i skole. Når børnene ikke magter skolen, gør vi sjældent noget for at hjælpe dem, men tyer i stedet til straf og trusler om at trække forældrene i børnepenge. Samtidig øger vi presset på børnene for, at de skal præstere i test efter test. Vi ser en eksplosion af angst, stress, depression og selvskade blandt unge mennesker.
Et usundt præstationspres
I vores dagligdag ser vi alt for mange børn og unge, der ikke trives. Vi ser, at mange bliver ramt af angst og stress. Børnene kæmper en sej kamp mod et usundt præstationspres. Bekymrende skolefravær. Alt for mange som kæmper med tristhed og ængstelse. Jeg kunne nok blive ved, men jeg sidder her og orker det faktisk ikke. Hvad er det dog for en verden vi giver til vores børn og unge.
Manglende kvalitet i folkeskolen
Min datter i 9.klasse kommer hver dag hjem og fortæller om kedelige kedelige timer. Jeg ved godt, at hendes lærere ikke tilstrækkeligt med forberedelsestid, og derfor bliver undervisningen derefter. Mange lærere smutter fra lærerjobbet, fordi det ikke er tilfredsstillende at levere kedelig undervisning. I 2030 anslås det, at der vil mangle 26000 pædagoger og lærere.
Børn og unge er afhængige af, at vi som samfund tager ansvar og tilbyder dem tilstrækkelig omsorg og giver dem frihed til at udleve sig selv, deres egne drømme og ikke samfundets.
Børn har brug for ro
Hvor ville det være skønt, hvis vi kunne sænke tempoet og mærke, at vi ikke kun er noget værd, når vi præsterer og leverer. I en verden der ikke anerkender behovet for pauser og stilhed, er det svært at insistere på sit behov for ro. Vi får dårlig samvittighed, når vi siger “nej tak”, når vores børn ikke kommer i skole. Når vi ikke sætter smilet på, eller tier blandt de talende.
Men behovet for ro er sundt. Alle har brug for det. Verden går ned med angst og stress og brænder ud, fordi det er så svært at lytte til behovet for ro. Mange af os ved det godt. Men alligevel, så følger vi strømmen – eller vi følger autoriteterne og så glemmer vi at tænke selv. Vi glemmer at lytte til vores mavefornemmelse.
På hjemmebesøg hos en pige med angst og stress
For et par dage siden, var jeg på hjemmebesøg hos en pige med angst, som havde muret sig inde på sit værelse. Hun var blevet sygemeldt med angst og stress, og det var egentlig begyndt at gå lidt bedre, fordi hun fik lov til at få ro. Så kom en psykolog og fortalte forældrene, at de skulle tage sig sammen og presse datteren i skole. Som de autoritetstro forældre, som de er, valgte de at gøre som psykologen havde sagt. Resultatet blev at nu kommer pigen ikke ud af værelset.
Hvorfor skal børn presses ud over kanten?
Hvorfor går forældre og venter og venter på hjælp fra det offentlige, når vi hele tiden oplever, at de ikke kan levere en kvalificeret hjælp? Store dele af det offentlige vil gerne give børnene medicin! Børn skal have medicin, for at kunne overleve i en verden, som slet ikke er interesseret i at rumme børnene, sådan som de er. Hos mig skal de ikke have medicin. Hos mig skal de tilbage til deres eget oprindelige jeg, hvor de tror på sig selv og ved at de er gode nok. I min klinik i Næstved får alle børn og unge med angst og stress en værdig behandling.
Gode råd til dig som forælder
Tilgiv dig selv, når du ikke får lyttet nok til dig selv. Anerkend hvor svært det er at gå i mod strømmen. Fortæl igen og igen den dårlige samvittighed eller forkerthedsfølelsen, at den gerne må være her, at du forstår den, men at den ikke har ret. En mor / far ved altid bedst selv. Du gør ikke noget forkert. Du er ikke forkert. Du er rigtig og det er fuldstændigt i orden, at du passer på dit barn. Det vigtige er ikke, hvad andre tænker. Det vigtige er, hvad du tænker om dig selv og dine handlinger.
Et konkurrencemiljø, som vælter børn og unge
Vi har et samfund og et skolesystem, der ikke vil acceptere, at der er så mange børn, der ikke passer ind i det konkurrencemiljø, vi skaber omkring børnene. Den trygge barndom er ligesom forduftet. Alligevel undres folk over, at børn får udviklings forstyrrelses diagnoser. Stop nu med at måle og veje alle børn – hvad skal vi dog bruge alle de resultater til? Og stop også gerne med at sammenligne vores børn med børn i Kina og Japan og alle andre vegne. Og kunne vi ikke også stoppe med at presse børn og unge til at være i skole langt ud over deres trætheds- og kedsomhedsgrænser. Min datter er så træt af at være i skole så længe, når der samtidig er larm og lettere kaos. Samtidig er det konsekvent de larmende børn, som bliver hørt og mødt.
Hvor skal fokus lægges?
Når børn og unge med angst og stress kommer til mig i min klinik i Næstved, starter jeg altid med at fortælle dem, at de er lige som de skal være. At de har en helt særlig funktion på jorden, og at kun de kan udfylde den, med lige præcis de talenter, som de er udstyret med. For vi har alle vores styrker. Problemet i dag er bare, at de fleste børns styrker ikke er brugbare i et konkurrencepræget skolemiljø. Derfor må andre lære børnene, at de er fantastiske, for de går i skole hver dag, og oplever sig selv som en fiasko.
Børn og unge med angst og stress får i min klinik i Næstved en hurtig og effektiv behandling
Jeg har efterhånden hjulpet rigtig mange børn til et bedre selvværd. Til at slippe angsten, så den ikke styrer mere. Til at få ro i kroppen. Og til at være glade igen med lyst til at leve livet. Det er en gave og jeg er så glad for, at alle de her forældre vælger en behandling til. En behandling som de kan starte med det samme og som er effektiv.