Selvskade hjælper til at regulere følelser. Man har det svært. Man skærer i sig selv. Voldspiser 5000 kalorier – det regulerer dine følelser på den måde, at de kommer i ro. Du får en masse dopamin, serotonin, adrenalin, og netop derfor bliver selvskade vanedannende.
Hvad er selvskade
Definitionen på selvskade er, hvis en person bevidst gør noget for at skade sin krop eller psyke og ofte sker det i respons til at regulere sine følelser, eller at kunne håndtere noget svært.
De helt klare former for selvskade er cutting. Eller der hvor man niver sig selv, eller brænder sig selv. Og så er der jo også de forskellige spiseforstyrrelser, som også er en måde at skade sig selv på.
Selvskade er et kæmpe stort felt, og der er også gråzoner, for der hvor vi snakker rigtig grimt om os selv, er også selvskade. Ludomani, alkohol og selv sabotage er også selvskade, som alle udløser dopamin og så bliver vanedannende.
De fleste af os skader os selv i et eller andet omfang – mere eller mindre.
Hvorfor skader vi os selv – og bliver ved med det
Det er afhængighed. Der foregår simpelthen noget hormonelt – noget kemisk i kroppen, som påvirker os til, at vi bliver ved med vores selvskade.
Og hvis noget virker, gør vi det igen. Når de svære følelser bliver for overmandende, giver det fx at cutte i sig selv en forløsning af dopamin.
Aller først har vi en indre kritiker, som for de fleste af os – specielt kvinder – kan være slem. I nogle retninger mener man, at det udelukkende er vores indre kritiker, som giver os sindslidelser. Så det er også et stort og vigtigt arbejde, at vi får kigget på vores indre kritiker. Det der foregår indeni os, har ligeså meget påvirkning på os, som det der foregår udenfor os.
De asociale medier
Da vi var unge i 80’erne, var der ikke ligefrem noget, hvor vi kunne disponere os selv for, at det her kunne virke. I dag skal du bare gå på fx Instagram i 5 minutter, og her ser du en, der skyder hovedet af sig selv, eller en der cutter i sig selv, og er man ung i svære følelser – så bliver man nysgerrig. “Skal jeg ikke prøve at skære i mig selv?” – og så får man det der gigantiske RUSH, som gør, at det unge menneske ret hurtigt bliver afhængig.
Det behøver ikke at være svære traumer, som bliver årsag til selvskade. Du behøver egentlig bare at åbne for de asociale medier, og her kan du blive disponeret for at lave ar op og ned af armen. Specielt hvis du ikke har lært at være i dine svære følelser.
Livet er også hårdt
På de asociale medier er alt fantastisk. Vi poster i et væk alle de skønne og dejlige oplevelser fra vores liv. Og det er også skønt, men vi giver hinanden – og ikke mindst vores børn, et fuldstændigt forvrænget billede af livet. Livet er også hårdt. Sådan er vi født. Med alle følelser, også de rigtig svære, men på en måde har vi lært fra de asociale medier, at vi skal være glade og super smarte hele tiden. Det kan ingen mennesker.
Det er når livet gør ondt, at vi vokser. Derfor skal vi ikke fjerne alle svære følelser fra vores børn. Vi skal selvfølgelig ikke bare lægge os tilbage, og så lade det “hele” sejle. Vi må – når vi kan se, at det er rimeligt, sige til vores barn “Steffi, jeg tror du kan klare det, for man kan godt klare noget, der er svært, når man ved det slutter”. Det sagde jeg ofte til Steffi i de sidste år af folkeskolen. Og idag – bag efter – må jeg bare sige, at hun virkelig er vokset af det… Jeg beroligede konsekvent Steffis nervesystem, fordi jeg sagde det i ro og med overbevisning. Så Steffi fik en tro på, at jeg troede på hende, og jeg tror på, at det har virket for hende. Hvis mor er rolig, er barnet ofte også roligt. Det er en måde til at gøre vores børn robuste, så de senere hen kan klare lignende udfordringer. For lignende udfordringer kommer, indtil vi har lært at overkomme dem.
Jeg hørte engang en forsker fortælle, at kun psykopater og døde mennesker har ingen negative tanker.
De svære følelser
Når man er teenager, er der meget, som kan opleves slemt. Hvis ikke man fra sine forældre eller andre har lært gode reguleringstrategier, så prøver man måske det, som man ser på de asociale medier. Følelser kan føles farlige. De unge må vide, at følelser går over. Som regel går følelserne over i løbet af 1½ time, hvis vi forstår at give slip på dem.
Det gælder om, at vi lærer vores unge mennesker og børn, at svære følelser ikke er farlige. De er en del af livet, og ved fx bare at give barnet et kram, kan det også udløse dopamin, som der netop er brug for.
Nu hvor børn og unge er så meget på asociale medier, eller ser film alene, så kommer de i affekt. De kan blive super bange for en eller anden uhyggelig heks, og her er der ikke nogen til at bringe deres nervesystem i ro. Kroppen reagerer, og barnet følger med…
Hvad gør man, når selvskade er blevet vanedannende
Det første skridt på vejen er at blive bevidst om, hvad der sker. Jeg har tit unge mennesker, som yder selvskade, og så har jeg selvfølgelig alle mine børn og unge, som generelt taler rigtig grimt til sig selv, og som også er en form for selvskade.
Når man fx bliver opmærksom på, at jeg er ligesom en alkoholiker lige nu – jeg har sådan en lyst til at skære i mig selv lige nu – bliver til – okay jeg har lyst til at tage et glas vin. Det bliver for langt de fleste unge til noget taber agtigt. Og så får den unge et andet handle rum “hvad kan jeg ellers gøre lige nu, som kan regulere mig, men som vil være sundere for mig”
Og så må man udvide sit mønster, og lave en liste:
Ring til en du kender
Hvis der er en i nærheden, få en krammer
Hvis der er en bamse, kram den
Kæl med dit kæledyr
Det er vigtigt at indse, at man har en afhængighed. At sit selvskade er blevet vanedannende, og at det kræver arbejde at komme ud af det. Det er ikke noget dit barn har lyst til. Det er simpelthen trangen til dopamin, som fremmer det her selvskade, fordi det er så vanedannende.
Og her i mit SOS forløb hjælper jeg mange børn fri af selvskade.