Telefon nummer

30281158

Email

stopogsmil@knarreborg.com

Åbningstider

Man - Fre og søndag: 10- 18. Konsultationer i Næstved og Roskilde

Jeg har i 17 år arbejdet som folkeskolelærer / AKT-lærer med fokus på børns trivsel og læring. Jeg har i alle årene haft enkeltsessioner med børn, som blev tilknyttet til mig, efter forespørgsel fra børnenes forældre, men også efter ønske fra børnenes lærere. Herudover har jeg støttet børn i undervisnings-sammenhænge og jeg har arbejdet med trivsel for hele skoleklasser. Samtidig har jeg holdt foredrag om forældrenetværk mm ude på forskellige skoler. Desuden har jeg siddet som børnerådgiver hos Børns Vilkår i fire år.

Idag kører jeg forløb med børn over fire gange. Vi arbejder med tanker, forløsning af blokeringer i energisystem, følelser, adfærdsmønstre og teknikker til selvhjælp. Vi tegner, laver energiøvelser, og snakker en lille smule. Her er det ikke taleterapi, men alle former for aktiviteter, som børn og unge nemmere kan være i.

Alle fire gange koster 1600 kr her i 2022. Efter de fire gange får dit barn en personlig nødhjælpskasse med hjem, som kan tages frem, når barnet føler behov for hjælp. Barnet kender hjælpen, for vi arbejder med de forskellige redskaber henover de fire gange.

Første gang dit barn er hos mig, laver vi “picture tapping technic”. Det er en yderst virksom, men mild form for tankefeltsterapi. Ved hjælp af tegninger går vi tilbage til episoder, som skabte den blokering, som i dag findes i barnet. Vi ændrer den ved hjælp af EFT-tapping (vi tapper på punkter for meridianbaner i kroppen) hvorefter vi ubevidst skaber en forløsning, så barnet kan slippe angsten for den bestemte episode. Fx er mange børn bange for at miste sine forældre. Det kan komme af en enkelt lille episode, hvor barnet pludselig – i et splitsekund – har oplevet at blive væk – og derfor alene. Sådan en lille episode kan forfølge barnet, hvis ikke den bliver løst. Det gør vi hos mig, og det hjælper og virker hurtigt.

Anden gang afhænger af barnets alder. Er det en teenager, kan vi finde på at lave en mild form for traume-forløsning. Er det mindre børn, laver vi en form for integrations-kinesiologi, hvor vi genopretter forholdet mellem hjerne og krop. De fleste børn bruger kun den ene halvdel af hjernen i dag, og det kan skabe problemer, både i forhold til indlæring, men også i forhold til uro, stress og angst i kroppen. Når børn begynder at lære med hele hjernen, bliver de åbne, modtagelige og nysgerrige mht hvad der foregår omkring dem. Dvs jeg tester muskler og giver øvelser, som retter op på hjernen, så den samarbejder.

Tredje gang kigger vi igen på flere blokeringer. Vi tegner og laver nye tegninger og tapping, og der kommer nyt hjemmearbejde med hjem. Her laver vi også fem forskellige teknikker, som gavner kroppens stress-niveau. Jeg foreslår altid børnene, at de indarbejder de teknikker i “en daglig rutine” og bruger dem hver dag.

Den sidste gang afrunder vi alt vores arbejde. Og her er barnet også klar til at lære fire måder til at arbejde henimod nye overbevisninger. Hvis dit barn fx kæmper med selvværd og ikke føler sig god nok i alle sammenhænge. Så indkoder vi en ny overbevisning, fx “jeg gør alt super godt” – og det er rigtig vigtigt, at sætningen er i nutid, som om det allerede er sket. Igen arbejder vi med kroppen, hjernen og underbevidstheden, og får det hele til at passe sammen. Sidste gang kigger vi den personlige nødhjælpskasse igennem og får helt styr på hvordan det kan og skal bruges i eventuelle fremtidige udfordringer.

Nu er dit barn rustet til hverdagen, skolen, fritiden og et bedre liv uden angst og uro i kroppen.

Hvordan kan man overhovedet vide om ens barn har angst? Angste børn er jo ofte velopdragne og generer ikke andre.

Angst hos nogle børn kan være svært at opdage – angst hos andre børn kan nemt ses, fordi barnet adskiller sig ved, fx ikke at ville i skole eller ikke vil give slip på mor eller far, når barnet skal afleveres i institution eller skole. Så kan hverdagen hurtig blive besværlig i vores fortravlede hverdag. I Danmark sidder der i gennemsnit to børn i hver eneste folkeskoleklasse, som kæmper med angst – og her er der desværre meget lidt hjælp at hente. Samtidig er der lange ventetider på hjælp i det offentlige. Hos mig skal man ikke vente. Jeg skaber altid plads, også en hurtig plads, hvis jeg kan høre, at det har været slemt i en lang tid. I min verden skal et barn ikke have angst Et liv med angst er ikke et godt barneliv, og angst er foruroligende udbredt blandt børn og unge. Jeg har både de små børn og jeg har også en del teenagere, pt en del teenagerne som er ramt af angst efter corona.

Som mor er man ikke mere glad end ens mindst gladeste barn”

Selvom angst kan være svær at opdage, er der alligevel flere forskellige typer af adfærd, som man skal være opmærksom på:

  1. problemer med at få sin nattesøvn
  2. koncentrationsbesvær
  3. kvalme og nedsat appetit
  4. nervøs for ukendte situationer
  5. pessimistisk omkring hvad der vil ske
  6. barnet vil helst forsvinde ind i sin cyber verden
  7. vil helst isolere sig og vil ikke i skole
  8. mavepine / hovedpine

    Og de helt tydelige – seperationsangst, socialfobi, alle fobier og OCD

Der kan være mange grunde til, at dit barn har udviklet angst. Tankerne løber typisk løbsk hos et barn med angst. Tankerne kommer hele tiden igen, jo mere barnet tænker. Typisk oplever jeg dog, at et barn med angst, helt fra tidlig barndom har skabt en bestemt overbevisning, som holder barnet tilbage og skaber ødelæggende tanker og adfærd, fordi barnet ikke selv ved, hvad barnet skal gøre og ikke kan sætte ord på, da barnet ikke er bevidst om sin overbevisning. Det er bl.a. barnets uhensigtsmæssig overbevisning, som jeg kan ændre sammen med et barn med angst, så fornuftige tanker og en ny og god adfærd kan blomstre op.

Et typisk eksempel på en teenage pige, hvis tanker skaber angst og en bestemt adfærd:

Situation: Pigen møder en person, som ikke hilser i skolen – eller på gaden

Tanker: “Han kan ikke lide mig” eller “hun synes jeg er kedelig” eller ” jeg ER kedelig og en fiasko”

Følelser: ked af det, magtesløs og angst

Krop: Drænet for energi, tung i kroppen, knude i maven, benene bliver lammet

Adfærd: Pigen trækker sig fra alle sociale sammenhænge, både i skolen og evt. fritidsrammer – bliver hjemme og ser netflix og serier, for her kan man være tryg og ikke blive udfordret af situationer, hvor hovedet starter tanker og efter kort tid, vil pigen ikke ud, fordi hun ikke kan styre sin tanker mere.

Pigens hoved har skabt en ond cirkel, som pigen skal have hjælp til at komme ud af. At pigen kun vil blive hjemme og se netflix, er et tydeligt tegn på, at hun begiver sig ind i en tryg verden, hvor hun ikke bliver udfordret. Problemet er bare, at jo længere tid piger gemmer sig her – jo sværere bliver det at komme tilbage til den virkelig verden. Og forvent ikke at pigen selv kan komme ud af denne her “tankevirus” – det kan hun ikke. Jeg har pt mange piger i min klinik, som er havnet i den her onde spiral, men med de redskaber jeg arbejder med, kan jeg hjælpe langt de fleste piger tilbage til et godt børneliv uden angst.

Har dit barn det svært:

I både institutioner og på skolerne sidder der mange børn, som har det svært, som synes det er svært at falde til og føle sig tilpas. I Danmark skal man helst ikke være for meget anderledes end normalen. Samtidig går alt hurtigt og man skal være stærk for at følge med. Børn skal mestre meget mere end tidligere, de skal lære at læse i en tidligere alder og børn går i dag i skole i meget længere tid end tidligere. Der kræves generelt rigtig meget af vores børn i dag. Helt selvfølgelig er det ikke barnets skyld, men det er barnet, som det går ud over. Det er barnet, som kan få det svært og som så begynder at mistrives. Bare det at være et introvert barn i en ekstrovert verden. Der har jeg selv været – og jeg kan fortælle Jer, at det er ikke sjovt! Stille, eftertænksomme, alvorlige og dybe børn bliver ofte forbigået i en ekstrovert verden.

Der kan også være decidere grunde til at dit barn har det svært, fx

  1. mobning og drillerier i skolen eller på nettet
  2. presset fra skolen eller lærerne
  3. flytning til en ny skole
  4. skilsmisse

    Det kan give tydelig tegn med nedtrykthed og ondt i maven. At barnet begynder at klare sig dårligere end normalt i skolen. At barnet trækker sig fra venner og sociale arrangementer og bliver mere ængstelig end ellers. Alt i alt bare går tilbage i en ellers god udvikling.
  5. Barnet kan have svært ved at udtrykke hvad der er galt, fordi de ikke selv har svaret på det eller er bange for følgerne af det de fortæller. Tit tror barnet desværre, at det er deres egen skyld…

    Da jeg var børnerådgiver i Børns Vilkår havde jeg mange børn forbi med ondt i livet. I dag har jeg så mange forskellige redskaber, så jeg hurtig vil kunne hjælpe til at ændre udviklingen til en ny og positiv retning, hvor vi sammen skaber plads til, at barnet kan udfolde sig med alle de iboende ressourcer, som der ligger og venter på at komme ud.

    Er dit barn skoletræt

Tænk over, hvor meget vi italesætter det gode i at tænke, være kloge og fagligt dygtige. Skolen fodrer hovedet dagen lang og de fag, hvor der arbejdes kreativt, bliver mere og mere nedprioriteret. Må man være god til noget, der ikke er på skoleskemaet? Ja for pokker! Vi skal alle blive meget bedre til at rose vores børn for at gøre noget andet og godt for os selv og vores medmennesker. Synge, løbe, lege, spille, arrangere filmaftener, være en god ven eller søster. Der er så meget andet end skole – og vi skal blive bedre til at vælge andet til, så børn idag ikke kun roses for at være god i skolen.

Skoletræthed påvirker børns udvikling i skolen. Et problem der påvirker mange familier i dag, hvor den daglige dynamik og hverdagslivet kan være meget krævende for børn. Samtidig lægger skolen er stort pres børn, med gentagende flere og højere krav og flere timer på skoleskemaet.

Skoletræthed er et alvorligt problem, som man bør handle på, da vi ikke kommer udenom, at uddannelse er en vigtig del for at skabe et godt voksenliv. Skoletræthed kan være en vanskelig betingelse at identificere og her kan jeg også være behjælpelig.