Telefon nummer

30281158

Email

stopogsmil@knarreborg.com

Åbningstider

Man - Fre og søndag: 10- 18. Konsultationer i Næstved og Roskilde

Skuffelse, misundelse og vrede er følelser, vi ofte ikke vil stå ved. Og hvad gør vi så? Vi lader dem sive ud mellem sidebenene ved fx at vende øjne, ignorere eller lægge armene over kors, med det resultat, at vi får en elefant i stuen, som alle kan fornemme, men ingen tør sige det højt.

Vi kender det alle sammen. Når en person siger noget uden egentlig at sige det… Det kan være du er nødt til at aflyse en aftale med din mor, og i stedet for at fortælle dig, at hun er skuffet, siger hun noget a la “nå, men så er det jo bare såden det er” i et toneleje belagt med skyld og skam. Eller det kan være din veninde er ked af, at du har planlagt en middag uden at spørge, om hun vil være med, med frem for at sige det ignorerer hun dig i de næste mange måneder. Og din anden veninde er nyforelsket, og du magter ikke lige hendes overstrømmende glæde, fordi du ikke selv har succes på det område. Hver gang vi bliver ramt på vores “grimme” følelser, holder vi mund eller får sagt tingene på en uhensigtsmæssig måde, som helt sikkert skaber endnu værre følelser, ikke mindst skyld og skam. De færreste af os har modet til at handle på det vi mærker – for vi har lært – gennem utallige oplevelser – at det gør man ikke.

Der kommer en kæmpe elefant i stuen, når vi ikke tør tage fat i det, der er irriterende, sårbart og vanskeligt, men i stedet får sagt tingene mellem linjerne. Og det kommer altid forkert ud – og det bliver altid modtaget forkert, så faktisk gør det meget mere skade – æv

Man tror måske, at man er den eneste, som kan mærke det, men alle kan mærke det, selv om ingen siger noget – man har den her fornemmelse i maven, at der er noget galt.

Hvorfor ikke bare sige tingene, som de er? Fordi vi har lært, gennem de overbevisninger vi har tillært os i vores opvækst, at det er mere sikkert ikke at sige noget. Og vi må dæleme heller ikke skilte med vores følelser og vores usikkerhed. Vi skal være glade og tilfredse, og hvis ikke vi er det, så må vi holde det i os. Vi siger ikke noget, fordi vi ikke har lært hvordan man gør. Vi er måske vokset op i en familie, hvor vi er har lært at tage på en indirekte måde, fordi vi er blevet angrebet og fx har fået at vide, at vi skal tage os sammen, hvis vi er kommet til at tale om de mere svære følelser. Det kan også være, at vi ikke siger tingene ligeud, fordi vi er flove over, at vi har det, som vi har det. Fx er jalousi, smålighed og misundelse skamfulde følelser, som vi helst ikke vil eje, fordi vi har lært, at så er vi ikke gode nok. Og så kan det også være, at vi gerne vil forsøge at beskytte os selv mod en konflikt eller en konfrontation.

Ville det ikke være så meget nemmere at forholde sig til, hvis din veninde bare sagde “ja, jeg er ked af det” eller hvis du selv sagde det. Og så huske samtidig at sige: ” at det er jo fordi jeg elsker dig så meget” – det kan ingen da stå for. Vi skal sige de ting meget mere. Vi har så meget brug for at sige og høre det.

Man skal altid overveje, hvad det gør ved en relation, hvis det altid er det usagte, som svæver i stuen. Det usagte skaber altid afstand – tingene ligger ufordøjede, og det vil følge en i relationen.

Hvad kan du så gøre, hvis du gerne vil udfordre dine gamle overbevisninger, og kommer tættere på dine nærmeste:

Du kunne sige: “Jeg har tænkt på noget, som er lidt svært at dele med dig, men det er vigtigt for mig” – og så fortæller du hvad du har på hjertet. Hvis personen ikke tager imod, skal du stå fast ved det, du lige har brugt så mange kræfter på at få sagt. På den måde er du tro mod dig selv, og man kan ikke diskutere en oplevelse. Ved at spørge ind til det usagte hjælper man også sig selv, fordi man ikke tager den skyld og skam på sig, der potentielt kan ligge i det. Man giver den fra sig. Man er tro mod sig selv. Hvorimod man suger den til sig, hvis man ikke giver den fra sig, og på den måde risikerer man at blive bærer af gamle uforløste følelser, som sætter sig i kroppen. Start i de relationer, der er tryggest og sikrest.

Nogle gange kan det være så besværligt hele tiden at skulle konfrontere de her mennesker, som har et tykt lag af usagte ting, at det giver mening at lade være. Der er fx familier, hvor det vælter rundt med en masse usagt. Her kan det betale sig bare at acceptere, at de er der, fordi det er for hårdt hele tiden at prøve. I stedet må man så leve med det, men det vil have konsekvenser for relationen, og så længe man ikke bor sammen, så må man måske vælge at “æde” den.

Jeg er vokset op i en familie, hvor det vrimler med store elefanter – alt det usagte – alt det vi ikke siger, men alle ved det er der, og det accepterer vi. I mange år havde jeg rigtig svært ved det. Når jeg tog hjem efter familiebesøg, var jeg træt i flere dage, fordi alt min energi blev brugt på at overleve til de her sammenkomster. Jeg kunne ikke forstå hvorfor det skulle være sådan, derfor brugte jeg en masse energi på at være irriteret, på at forsøge at forstå osv. Idag bruger jeg intet energi på sammenkomsterne. Jeg forstår at vi alle kommer med hver vores bagage og alle gør det så godt de kan. Jeg elsker min familie og jeg skal jo ikke bo sammen med dem, så være sammen med dem i den kærlighed, hvor mærkelig den end er, det kan jeg sagtens, og jeg nyder det, for det er ikke så tit vi er sammen.

Vi kan ikke lave om på andre – og det skal vi heller ikke, så hvordan sørger vi for at hjælpe os selv, med at holde styr på vores egne usagte følelser. Det handler om at stå ved sine følelser. Er du misundelig, så stå fast ved det. For ja, det kan godt være, at du tror, at det er bedst slet ikke at nævne din venindes nye kæreste, fordi du er bange for, at din misundelse og smålighed skinner igennem, men ved ikke at nævne ham med et ord kommer du jo netop til at fremstå smålig og misundelig. Vær stolt af dine følelser. Vær stolt af dig selv. Du er lige som du skal være, også selv om du kæmper en kamp hver dag, for at slå til og være god nok. Hvis du gør det, har du helt sikkert gamle overbevisninger med dig, som du kan få ryddet op i ved hjælp af traumeterapi eller forløsende massage med fx reiki healing.

Recommended Articles

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.